23948sdkhjf

C.F. Møller bag udvidelse af Field’s

Butikker, caféer og en ny biograf indgår i et større byggeprojekt i shoppingcentret Field’s, der skal udvides med 8.000 m². C.F. Møller er arkitekt.
8.000 m² nybyggeri – heraf 5.000 m² biograf – er på tegnebrættet i shoppingcentret Field’s. Det skriver Estate Media, som oplyser, at arkitekten på det oprindelige byggeri; C.F. Møller, har fået til opgave at slå stregerne til udvidelsen.

- Det er meget vigtigt for os, at vores bygninger minder om hinanden, og derfor har vi igen valgt C.F. Møller. Den nuværende bygning er meget betonagtig, da det var populært, da den blev opført. Den nye bygning skal være mere interaktiv og have en mere levende facade, men den skal have samme skandinaviske arkitektur som Field’s, siger centermanager Lotte Eiskjær Andersen til Estate Media.

Field’s er ejet af Steen & Strøm, som har store planer for udviklingen af området. I løbet af de kommende 5-10 år er målet således at have skabt en mindre ’by’ med et strøg af små butikker og caféer op mod Field’s. Desuden arbejdes der på at udvide med et større kontorprojekt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078