Om rotter, vand og grønne penge
Hvordan bruger man bedst 270.000 kvadratmeter vejareal i et beboelseskvarter? Hvordan rottesikrer man et helt kvarter, og hvad skal man gøre af fremtidens stigende regnmængder?
Modelfoto/Colourbox.
- København får gæster fra hele verden, der kommer for at se, hvordan vi har fået så mange mennesker til at bruge cyklen i byrummet. Vi vil også have folk til at komme til København for at se, hvordan vi har løst klimatilpasningsudfordringerne, sagde projektchef ved Københavns Kommune Mads Uldall.
Han sagde det foran et bredt sammensat publikum af leverandører, rådgivere, universitetsfolk, arkitekter og kommunalt ansatte, som var mødt frem til inspirationskonferencen 18. december arrangeret af DI, FRI, DIByg og Københavns Kommune.
- Der er store muligheder for danske virksomheder i de kommende års klimatilpasning. Derfor har vi inviteret til konferencen, som kan være med til at sætte skub i de store innovations- og vækstambitioner, der er på området i Danmark, siger Christina Busk, DI.
Hvem skal betale?
Konferencen startede med en guidet inspirationstur i Skt. Kjelds Kvarter, som er udset som Københavns første klimakvarter.
Her fik deltagerne lejlighed til at beskue de 270.000 kvadratmeter vejareal, hvoraf de 50.000 skal omdannes til grønne arealer, hvor regnvandet skal være en ressource i stedet for et problem.
- Kvarteret er bredt sammensat og består af både lejeboliger, almennyttige boliger, ejerlejligheder og andelsboliger. Og for alle typerne er det vigtigt, at vi får beboernes opbakning til de ændringer, der skal gennemføres. Og både beboerne og erhvervslivet skal være med til at finansiere dem, siger Mads Uldall.
Rottefrit kvarter
Efter Skt. Kjelds Kvarter gik turen til Nordhavn, hvor kommunen i samarbejde med staten vil skabe et helt nyt kvarter med 3,5 mio. etagemeter og 40.000 beboere. Det nye kvarter skal stå færdigt i 2050 og udover høje grønne ambitioner om klimaneutralitet skal udviklingen af kvarteret også tage højde for en lang række andre udfordringer som fx affaldshåndtering og rotter.
- Vi vil prøve at skabe et rottefrit kvarter, og vi arbejder med flere forskellige muligheder for affalds- og vandhåndtering. Grundlæggende vil vi gerne sammentænke de forskellige problemstillinger, siger Thomas Chapelle, projektleder fra Københavns Kommune.
Udstillingsvindue til verden
Ambitionerne om rottefrit kvarter blev modtaget med glæde af minimum en virksomhedsdeltager. Per Sørensen er slags- og serviceansvarlig i virksomheden Wisecon, der producerer intelligente rottefælder. Han glæder sig over at være inviteret med i udviklingsarbejdet af det nye kvarter.
- Det er dejligt, at flere kommuner får øjnene op for bekæmpelse af rotterne i kloakkerne, hvor de lever og formerer sig. Vi har 30 ansatte i Danmark og har en ambition om 20 procent vækst om året. Vi startede virksomheden i 2005 og udviklede produkterne indtil 2008, hvor vi begyndte salget. Og nu er kunderne begyndt at komme til os i stedet for, at vi skal opsøge dem. Og der er ingen tvivl om, at projekter som det her kan give os en masse erfaring og fungere som udstillingsvindue til både vores danske og internationale salg, siger Per Sørensen.
Millioner til udvikling
Undervejs i forløbet blev deltagerne også beriget med inspiration til udviklingsstøtte. Realdania fortalte om deres 60 mio. kr. til udvikling af klimatilpasningsløsninger, som kan søges fra starten af 2013. Og den lidt større pengetank Fornyelsesfonden gav en brief på, hvordan man kan søge om midler fra fondens 750 mio. kr. store budget. Kun de 35 af dem er dog målrettet klimatilpasningspartnerskaber.
- Det har været et knaldgodt arrangement, og det er rigtig fornuftigt, hvis man kan arbejde i konsortier, hvor erfaringer fra forskellige aktører kan spille sammen. Og der er ingen tvivl om, at projekter som disse giver danske virksomheder en masse erfaring, der kan bruges til at øge eksporten af klimatilpasningsløsninger, siger Bygningsingeniør Jeppe Mølbæk Bak fra virksomheden Lindab, der producerer byggekomponenter som tagrender, porte, tag og meget andet.
Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk
