23948sdkhjf

Rådgiver fundet til stort renoveringsprojekt

Renoveringen af 235 af Struer Boligselskabs boliger bliver med KPF Arkitekter som bygherrerådgiver i projekterings- og udførelsesfasen.
KPF Arkitekter har vundet bygherrerådgivningen i projekterings- og udførelsesfasen på renoveringen af Struer Boligselskabs afdeling 1. Det oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside.

Bebyggelsen består i dag af 235 boliger, hvor der i forbindelse med den gennemgribende renovering nedlægges 51 boliger. Afdelingen kommer i fremtiden til at bestå af 184 almene boliger, der alle vil leve op til lavenergistatus i henholdsvis klasse 2020 og 2015.

Læs mere: Boligselskab renoverer 234 lejligheder.

Boligsammensætningen består af boligtyper på 2, 3 og 4 værelser. Den samlede bebyggelse udgøres af 17.000 m² og skal opføres i to etaper over de kommende 3-4 år.

Totalentreprenør på projektet er Jørgen Friis Poulsen, Herning, med Pluskontoret, Hvam Arkitektkontor, Niras og GSL som rådgivere.

KPF Arkitekter udfører Bygherrerådgivningen med Moe & Brødsgaard som underrådgiver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094