23948sdkhjf

Større regning på vej til aarhusianske håndværkere

Aarhus Håndværkerforening advarer AffaldVarme Aarhus mod planlagte prisstigninger på virksomheders affaldsgebyrer næste år.
- I 2012 har håndværkerne læsset mere affald af, end vi havde forudsat i vores budget, og den uventede høje udgift betyder, at der i 2013 kommer en prisstigning i vores tre håndværkerkategorier, siger chef for AffaldVarme Aarhus, Bjarne Munk Jensen, om kommende gebyrændringer til JP Aarhus.

Prisstigningen betyder, at en tømrervirksomhed med fem til ni ansatte skal betale et gebyr på 12.099 kr. i 2013. Det er 1.785 kr. mere end i år.

Kundeflugt kan give endnu højere priser
Udsigten til højere affaldsgebyrer får Aarhus Håndværkerforening til at advare mod konsekvenserne. Her frygter man, at flere vil vælge den kommunale ordning fra til fordel for private firmaer:

- Hvis prisstigningerne resulterer i, at vores medlemmer i højere grad vælger en privat affaldsløsning, bliver det endnu dyrere for de tilbageværende virksomheder, der er tilmeldt AffaldVarme Aarhus, som dermed risikerer at miste endnu flere kunder, siger Poul-Henning Vietz, bestyrelsesmedlem i Aarhus Håndværkerforening til JP Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078