Begejstring over isoleringsform
Der har været gang i renoveringen af den gamle politistation i Odder siden, det blev besluttet, at der skal indrettes lejligheder i bygningen.
2
Billeder
Henrik Andersen,den ledende isolatør på projektet fra Voss Isolering, på arbejde på den gamle politistation.
Hos Odder byråd er man begejstret for brugen af papirisolering i byens bygninger. Byrådsmedlem Niels Rosenberg, der er medlem af kommunens Miljø- og Teknikudvalg, er da heller ikke i tvivl om hvorfor man bør benytte sig af metoden.
- Det er helt kanon at der bliver benyttet papirisolering i den gamle politistation. I Odder stræber vi på at nedsætte CO2 forbruget i kommunens bygninger, og det er dejligt at der også er nogen der kan vise vejen i det private erhvervsliv. At det så samtidig er billigere at gøre det på denne måde er bare endnu bedre. Vi håber at det er noget vi kan sætte mere fokus på, forklarer Niels Rosenberg.