Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Den østjyske producent af betonelementer har åbnet nye kontorer i Esbjerg og Roskilde. I den forbindelse er Kenneth Aagaard som salgschef med overordnet ansvar for salg af betonelementer i Østdanmark. (Kilde: Licitationen)
Læs også: Confac ekspanderer i øst og vest
F. Junckers Industrier A/S
Nikolaj Vejlsgaard er indtrådt som næstformand i bestyrelsen hos F. Junckers Industrier A/S i stedet for Jacob Christian Nielsen Thygesen (kilde: Børsen).
Junckers Industrier A/S er en af Europas største producenter af massive trægulve.
Geo Aarsleff JV I/S
Jan Blicher Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos Geo Aarsleff JV I/S i stedet for Jens Baumann (kilde: BIQ.dk).
Geo er en rådgivende ingeniørvirksomhed med ekspertise inden for jord og vand.
Henning Larsen Architects
Anne Marie Galmstrup er blevet udnævnt til leder af Henning Larsen Architects’ nye kontor i Istanbul.
Højteknologifonden
Uddannelsesminister Morten Østergaard har udpeget Michael Holm, administrerende direktør for Systematic A/S, og Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Corporate Affairs and Public Market Vaccines i GlaxoSmithKline A/S til bestyrelsen hos Højteknologifonden.
Højteknologifonden tilbyder virksomheder og universiteter risikovillige investeringer og rammer til at føre den gode idé ud i livet.
MT Højgaard A/S
Søren Ulslev skifter fra Pensiondanmark til MT Højgaard, hvor han senest den 1. juni 2013 tiltræder som koncerndirektør.
MT Højgaards koncerndirektion består herefter af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann (CEO), koncernøkonomidirektør Flemming Steen (CFO) samt koncerndirektør Søren Ulslev (COO).
Læs også: MT Højgaard udvider direktionen
OK Entreprise A/S
Tommy Clausen er indtrådt i bestyrelsen hos OK Entreprise A/S i stedet for Kim Pedersen (kilde: BIQ.dk).
OK Entreprise er en entreprenørvirksomhed der udfører forskellige opgaver indenfor byggebranchen - med hovedvægten på jord, kloak og betonarbejde.
Pro Tec Vinduer
Jesper Hønning er ansat som salgschef i Pro Tec. Han kommer til til Holstebro efter seks års ansættelse som key account manager hos Idealcombi.
Læs også: Pro Tec Vinduer ansætter ny salgschef
Ramirent
Michael Kämpe, Finland, er indtrådt i bestyrelsen hos Ramirent i stedet for Hans Peter Dahlsten, Sverige (kilde: Børsen).
Ramirent udlejer maskiner, lifte, skurvogne osv.