Vejret driller promenade
Etableringen af en promenade i Vorupør, som E. Bodilsen Totalbyg står for, bliver sandsynligvis først færdig tidligt i det nye år.
Det skriver Nordjyske.dk.
- Vi har indtil videre haft 20 arbejdsdage med vejrlig, og det forsinker selvfølgelig støbearbejdet. Det er især regnen og frosten, der driller. men vi gør selvfølgelig hvad vi kan, fortæller Jonas Svendsen fra E. Bodilsen Totalbyg til avisen.
Direkte adgang til stranden
Promenaden kommer til at bestå af De tolv cm tykke betonplader. De bliver støbt så strandgæster kan gå direkte ud på stranden. Samtidig skal der etableres et fortov ved parkeringspladserne, som får navnet ”Surferstrøget.”
Ligeledes etableres to ramper i promenaden til køretøjer. De bliver støbt, så de er 20 centimeter tykke. Tidligere har Jonas Svendsen fortalt Nordjyske.dk, at der bruges mellem 550 og 600 kubikmeter beton til opgaven.
Læs mere: Landingsplads forvandles til strandpromenade i Vorupør.