23948sdkhjf

Kamstrup udvider med fokus på teknologi og udvikling

Kamstrup skruer op for udviklingen og indvier 3. december en 3.400 m² ny fløj, som blandt andet skal huse flere højtuddannede udviklere.
Europaminister Nicolai Wammen vil sammen med Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, stå for indvielsen af den nye fløj på Kamstrups fabrik.

Behovet for den nye fløj er et resultat af den medvind, producenten af fjernaflæste målere og systemer til intelligent energistyring har oplevet - specielt over de seneste to år, hvor Kamstrup har måttet øge medarbejderstaben med 160 personer.

Kamstrup har egne selskaber i 20 forskellige lande og henter 85 producent af sin omsætning fra eksportmarkederne. Alt hvad Kamstrup sælger, bliver udviklet og produceret af Kamstrup selv, og både udvikling og produktion foregår i Danmark. Kamstrup producerer for eksempel elektronik i Danmark og sælger det i Kina.

- Vi har en ambition om at blive verdensførende på vores felt, lyder det fra administrerende direktør Per Asmussen, der forsætter:

- Det bliver vi ved at levere de bedste produkter til markedet, og dem skal der naturligvis de bedste folk til at udvikle. Vi formår at være konkurrencedygtige, fordi vi effektiviserer og automatiserer, hvor det er muligt, men også fordi vores produkter indeholder ekstremt meget viden.

Ny fløj med fokus på energi
Kamstrup udvider især inden for de kompetence- og videnstunge fagområder og mere end 25 procent af medarbejderstaben på i alt 840 medarbejdere er beskæftiget med teknologisk udvikling. I den nye fløj skal der blandt andet udvikles software, som kan effektivisere energiforsyningen og inddrage alternative energikilder.

- Hele verden får stigende udfordringer med energiforsyningen, og mange lande oplever også voksende problemer med vandmangel. Det kan vore produkter afhjælpe. Den globale omstilling til vedvarende energi kræver mere intelligente systemer til styring af energien, siger Per Asmussen.

I december sidste år indviede Kamstrup 4.000 m² ny fabrik og præsterede en rekordomsætning på 1,18 mia. kr. Det resulterede blandt andet i en erhvervsudviklerpris.

I den nye fløj vil der ud over kontorer indrettes kantine, sundhedsklinik og fitnesscenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089