23948sdkhjf

Spændende overflader på nyt kollegium

En fantastisk udsigt, hurtig adgang til studiestedet og nogle flotte og anderledes facader. Det er, hvad de studerende på det nyligt indviede Grundfos Kollegiet tilbydes.
På havneområdet i Aarhus blev Grundfos Kollegiet indviet den 1. oktober, hvor de sidste studerende flyttede ind. Kollegiet er opkaldt efter den danske industrikoncern, der har indgået et samarbejde, som bl.a. omfatter en række forsknings- og udviklingsprojekter, som skal tage udgangspunkt i kollegiet som laboratorium.

Med i alt 159 ét-, to- og treværelseslejligheder får de 206 studerende i højhuset – ud over udsigt til skov og vand – kun få hundrede meter til deres studiested, når Navitas Park er bygget i 2014.

Overflader i fire stilarter
Det er en ny selvejende institution, stiftet af Ingeniørhøjskolen og Aarhus Maskinmesterskole, der står bag opførelsen af Grundfos Kollegiet. Sjælsø Danmark A/S er projektudvikler og byggeriet er tegnet af Cebra A/S.

- De 159 boliger er organiseret som et bundt af små tårne, som hver især rummer sin egen boligtype og samlet danner byggeriets egen skyline. For at tydeliggøre ideen om en skyline er der anvendt komplementære overflader i fire forskellige stilarter. Stilarterne blev fundet via et godt samarbejde mellem Cebra, Spæncom og Sjælsø, fortæller Sjælsøs projektleder Per Falstie.

På to af facaderne faldt valget på en helt traditionel glat og grå overflade, hvorpå der efterfølgende er monteret hvidt strækmetal og bronzefarvet glas, der spejler skyerne på himlen. De to andre facader er meget æstetiske med henholdsvis grå betonoverflade med elefanthus samt grå facader med et sort frilagt mønster designet af Line Kramhøft. Mønstret er produceret på membraner fra Graphic Concrete.

- Designet er udviklet, så mønsteret passer lodret fra element til element, forklarer Per Falstie om byggeriet, som viser, at der er masser af potentiale i videreudvikling af betonoverflader.

Han tilføjer, at en anden effektiv finesse ved byggeriet er, at halvdelen af vinduerne er monteret på Spæncoms lagerplads inden leveringen, hvilket gav mulighed for en hurtigere lukning af råhuset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079