Ny aftale skal sætte skub i boligbyggeriet
Folketinget vedtog i sidste uge et forslag om at nedsætte den kommunale grundkapital. Dermed sænkes de kommunale udgifter til byggeomkostninger fra 14 pct. til 10 pct.
Modelfoto/Colourbox
Af Rasmus Gregersen
Med aftalen påtager staten sig en større del af finansieringen og giver dermed kommunerne bedre mulighed for at føre en aktiv boligpolitik.
- Jeg er glad for, at det nu bliver billigere for kommunerne at bygge nye almene boliger. Det giver kommunerne endnu bedre muligheder for at udvikle deres boligområder. Samtidig regner vi med, at det vil sætte mere gang i byggeriet i de kommende år, og det er godt for beskæftigelsen, siger minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.
Sparer 200 millioner årligt
Med aftalen bliver de kommunale udgifter sat ned fra 14 pct. til 10 pct. af byggeomkostningerne. Samlet set svarer det til, at kommunerne sparer mere end 200 millioner årligt fra 2013 til 2016. Aftalen giver også kommunerne sikkerhed for, at rammerne ikke ændrer sig før 2016, hvilket har stor betydning for planlægningen.
- Med aftalen får kommunerne bedre mulighed for at tilrettelægge en udbygningstakt for den lokale almene boligbestand, og på den måde undgår vi de store udsving i byggeaktiviteten, siger Carsten Hansen.
Kommunerne sparer også pengene med tilbagevirkende kraft på de byggerier, der er besluttet i andet halvår af 2012.
Grundkapital
Det almene byggeri har over årene være finansieret med forskellig fordeling mellem stat, kommune og beboere. Den samlede anskaffelsessum finansieres sådan:
• Beboerindskud på 2 pct.
• Kommunal grundkapital på 14 pct.
• Realkreditlån på 84 pct. med statslig ydelsesstøtte
Det er nu vedtaget at nedsætte den kommunale grundkapital til 10 pct. og samtidig forhøje lånet til 88 pct. Det gør det billigere for kommunerne og dyrere for staten. Beboernes husleje påvirkes ikke. Kommunerne sparer omkring 225 mio. kr. om året ved nedsættelsen.
Det almene byggeri har over årene være finansieret med forskellig fordeling mellem stat, kommune og beboere. Den samlede anskaffelsessum finansieres sådan:
• Beboerindskud på 2 pct.
• Kommunal grundkapital på 14 pct.
• Realkreditlån på 84 pct. med statslig ydelsesstøtte
Det er nu vedtaget at nedsætte den kommunale grundkapital til 10 pct. og samtidig forhøje lånet til 88 pct. Det gør det billigere for kommunerne og dyrere for staten. Beboernes husleje påvirkes ikke. Kommunerne sparer omkring 225 mio. kr. om året ved nedsættelsen.
