23948sdkhjf

Plan for 28.800 m² nybyggeri i Gladsaxe

Byrådet har sendt 1. etape af "Bagsværd Bypark" i høring. Det er første skridt på vejen mod et bæredygtigt bolig- og erhvervskvarter i det tidligere Bagsværd Erhvervskvarter.
Lokalplanen skal give mulighed for, at der kan opføres en samlet bebyggelse i Bagsværd Bypark.

Bebyggelsen som har fået navnet Solhusene består af tre åbne karréer, der varierer i etagehøjde, en høj enkeltstående bygning i 10 etager samt en 1½ etages bygning. Der kan bygges op til 28.800 m² nyt byggeri til kontor- og serviceerhverv, butikker, boliger mv.

For at få skabt liv i området stiller lokalplanen krav om, at boligandelen skal udgøre mindst 40 procent af den samlede bebyggelse. Derudover skal butikker og andre anvendelser, som trækker et publikum placeres i stueetagen og orientere sig mod Købmandens Plads, som er bebyggelsens samlingspunkt.

Lavenergibebyggelse
Det grønne er gennemgående for hele bebyggelsen, som skal opføres som lavenergibyggeri. Grønne tage, grønne bede og træer vil præge området, ligesom første del af et grønt aktivitets- og bevægelsesstrøg ’diagonalen’ også indgår i området.

For at få gode og sammenhængende friarealer skal mindst 85 procent af parkeringspladserne placeres under jorden eller i bygning over jorden.

Lokalplanens endelige vedtagelse forudsætter en ændring af kommuneplanen. Byrådet har derfor samtidig med lokalplanforslaget vedtaget et forslag til tillæg nr. til Kommuneplan 2009. Kommuneplantillægget er fremlagt til offentlig debat i samme periode som lokalplanen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062