23948sdkhjf

Solceller: Snyd med salgsdatoen

Flere solcelleforhandlere er villige til at bryde loven og fifle med salgsdatoen, så kunden kan blive tilmeldt den gamle afregningsordning.
Det viser en rundringning, som P4 Østjylland har foretaget blandt østjyske solcelleforhandlere.

P4 Østjylland har hos fem tilfældigt udvalgte solcelleforhandlere stillet spørgsmålet: ”Kan vi finde ud af noget…?” Og to af forhandlerne var straks klar til at tilbagedatere salgskontrakten, mens en enkelt var tøvende og to sagde nej. Det skriver P4 Østjylland.

Ingeniør Rasmus Zink Sørensen fra Energistyrelsen finder det foruroligende, at der er solcelleforhandlere, der ingen skrupler har med at fifle med salgskontrakten.

- Det er en klar overtrædelse af loven, og i det omfang vi bliver bekendt med det, vil det blive politianmeldt, siger han til P4 Østjylland.

Solcelleanlæg, der er købt inden tirsdag den 20. november, falder ind under den ”gamle” og mere lukrative støtteordning, mens anlæg købt efter den dato falder ind under de nye regler, som er knap så lukrative. Et faktum der i ugen op til den 20. november fik danskerne til på det nærmeste at hamstre solcelleanlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062