23948sdkhjf

Nyindkøb booket et år frem

Transportvirksomheden Tage Kristensen A/S har føjet en ny mobilkran, leveret af UN Mobilkraner, til mobilparken. Og allerede nu er der arbejde til mobilkranen det kommende år.
Forventningerne til nyanskaffelsen, en Grove 5130-2 mobilkran, er store hos Tage Kristensen, hvor man også har store forventninger til samarbejdet med leverandøren UN Mobilkraner:

- UN Mobilkraner har virkelig gjort et stort stykke arbejde gennem hele processen fra aftaleindgåelse til levering. Det er vores opfattelse, at de har sat sig grundigt ind i vores virksomhed, og de har leveret en kran, som dækker alle vores behov, fortæller Mark Kristensen, direktør hos Tage Kristensen A/S.

Før den nye kran blev taget i brug, mødtes parterne på fabrikken til en grundig instruktion i kranens funktionalitet for at sikre Tage Kristensens kranoperatører de bedste forudsætninger for at betjene kranen.

Allerede fuldt booket
Hos Tage Kristensen er den nye mobilkran allerede booket et helt år frem.

Servicering på vindmøller er et stort og stadigt voksende forretningsområde for virksomheden, og i det næste år vil den nye Grove 5130-2 fungere som hjælpekran til rejsning af store vindmøller.

Fremadrettet vil mobilkranen også komme til at varetage forskellige løft inden for byggeri, montage og industri.

UN Mobilkraner blev stiftet i 1988 og har dermed opbygget mere end 20 års erfaring med salg og kranservice inden for ikke kun Grove, men også andre typer og fabrikater.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078