23948sdkhjf

JFP vinder to entrepriser i Skejby

Storentrepriserne på et 13.440 m² stort laboratoriebyggeri gik til Jørgen Friis Poulsen A/S og Kirkebjerg A/S. Nye udbud er undervejs, oplyser DNU’s projektorganisation.
Fredag i sidste uge var der officiel byggestart på DNU-projektet, da MT Højgaard, der skal stå for de første faser af byggeriet, indtog det såkaldte byggefelt N1.

I februar 2013 indledes byggeriet på det næste byggefelt; S1, der omfatter 13.440 m² laboratoriebygning i tre etager. Dette bliver en opgave for Jørgen Friis Poulsen og teknikentreprenøren Kirkebjerg.

- Der er blevet arbejdet hårdt på begge sager, så det var med glæde, at der fredag eftermiddagen blev ringet kraftigt med klokken på kontoret i Herning, lyder det fra JFP-lejren, der har sikret sig både råhus- og apteringsentreprisen til en samlet entreprisesum på ca. 120 mio. kr.

DNU-udbud som perler på en snor...
Mens DNU-grunden er ved at forvandle sig til en rigtig byggeplads, sættes resten af projektets mange entrepriser løbende i udbud.

- Aktuelt er vi ved at kigge på prækvalificeringen i udbud af byggefelt ”N2” på ca. 35.000 m² nybyggeri af behandlings- og sengebygninger. Og samtidig forberedes udbuddet af ”S2” på 38.000 m² nybyggeri, fortæller Lotte Søgaard, kommunikationschef i DNU's projektafdeling.

På byggefeltet N2 skal der opføres behandlings- og sengebygninger i 4-8 etager med forventet byggestart i maj 2013. Storentrepriserne på S2, der ligeledes omfatter behandlings- og sengebygninger, sendes i udbud straks i det nye år, og byggeriet går i gang om et års tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094