Rådgiver til nyt sundhedshus i Bogense på plads
Region Syddanmark og Nordfyns Kommune har valgt bygge- og ingeniørfirmaet Poul Rasmussen som totalrådgiver til det nye sundhedshus i Bogense.
Bygge- og ingeniørfirmaet Poul Rasmussen A/S er nemlig udpeget som totaltrådgiver af Region Syddanmark og Nordfyns Kommune, og borgerne i Bogense får et moderne og lokalt sundhedstilbud i flotte rammer.
- Vi har valgt et projekt, der lever op til de visioner, vi fra regionens side har haft for sundhedshuset. Vi får et stærkt og nært undhedstilbud, der i sin struktur tilgodeser borgernes behov, og som får husets mange funktioner til at spille sammen og dermed styrke samarbejdet mellem de kommunale og regionale tilbud, siger Bo Libergren, formand for Region Syddanmarks undhedssamordningsudvalg.
Byggeri med blik for tilgængelighed
Det nye sundhedshus bliver med sine 1.500 m² etableret i en del af det tidligere plejecenter Solgården i Bogense, og det kommer til at koste ca. 11 mio. kr. at etablere.
Nordfyns Kommunes borgmester ser frem til det nye sundhedshus i Bogense.
- Det har været vigtigt for os, at sætte borgeren i centrum ved at sikre et endnu bedre behandlingstilbud. Flere borgere vil kunne behandles lokalt og dermed undgå lang transport. At oplægget fra totalrådgiveren overholder den økonomiske ramme samtidig med, at borgerne får et godt tilbud er udtryk for flot arbejde og meget glædeligt, siger borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen (V).
Oplægget fra Poul Rasmussen A/S lægger vægt på, at sundhedshuset skal være tilpasset ældre mennesker med dårlig mobilitet.
Fløje til sundhed og træning
Oplægget til det nye sundhedshus udnytter udformingen af det tidligere plejecenter, hvilket betyder, at sundhedshuset kommer til at have en sundhedsfløj med plads til læger, sundhedsplejersker, psykologer og jordemoderen og en aktivitetsfløj, hvor der vil være plads til genoptræning og en sygeplejeklinik.
Og netop samarbejdet mellem tilbuddene glæder de praktiserende læger, der skal flytte ind. De giver udtryk for, at de ser frem til at skulle fortsætte deres praksis i Bogense, hvor de kan skabe et godt tilbud til borgerne, og samtidig rent fagligt få gavn af de forskellige funktioner, som huset kommer til at indeholde.
Sundhedshuset i Bogense forventes at stå færdigt i 2013.
Fakta:
Det nye sundhedshus i Bogense er en udløber af finanslovsaftalerne fra 2009 og 2010. Dengang blev der afsat specifikke midler til sundheds- og akutløsninger i yderområder.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gav i oktober den endelige bevilling på 11,1 mio. kr. til sundhedshuset.
Nordfyns Kommune har sammen med de praktiserende læger og regionens sundhedsstab arbejdet frem mod en konkret plan for etableringen af sundhedshuset. Arbejdet med det nye sundhedshus har blandt andet inkluderet et arrangement for kommende aktører i huset med fokus på det fremtidige samarbejde.
Det nye sundhedshus i Bogense vil med sine 1.500 m² samle både de kommunale og de regionale sundhedstilbud under samme tag. Huset vil blive oprettet i det tidligere plejehjem Solgården. Etableringen af sundhedshuset vil koste ca. 11 mio. kr.
I den kommende tid vil Nordfyns Kommune se på, hvordan den resterende del af Solgården kan udnyttes.