Tilløbsstykke i Valby: 108 meter høj gasbeholder faldt, som den skulle
Op mod 20.000 nysgerrige københavnere så til, da beholderen blev lagt ned ved en kontrolleret sprængning.
- I dag producerer vi den miljøvenlige bygas i takt med københavnernes efterspørgsel, og den store gasbeholder var derfor blevet overflødig. Hos Københavns Energi har vi gjort mange forsøg på at finde en ny ejer til beholderen. Desværre er ingen af dem lykkedes, og da stadig vedligehold af beholderen er meget bekostelig, er vi nødt til af hensyn til gaskundernes pengepung at rive den ned.
Den blå kæmpe faldt, som den skulle
Ved at sprænge hul bestemte steder i siden på gasbeholderen fik sprængningsspecialister beholderen til at falde til siden efter samme princip, som når man fælder et træ.
- Alt gik, som det skulle. Den kontrollerede sprængning fik gasbeholderen til at lægge sig pænt ned, så det nu bliver muligt for entreprenørmaskinerne at komme til og klippe beholderen i mindre stykker, der kan bortskaffes på miljømæssig forsvarlig vis. Og i det særlige publikumsområde uden for sikkerhedszonen fik vi besøg af op mod 20.000 nysgerrige københavnere, der fik en anderledes oplevelse med sig hjem, fortæller Morten Stanley.
Bygas og gasbeholderen i tal
• 108 meter høj (højere end både Københavns Rådhus, SAS Radison og Ferring)
• 185.000 kubikmeter bygas kunne siloen indeholde
• 2.200 kvadratmeter er beholderens grundareal
• 54 meter i diameter, 172 meter i omkreds
• 17.200 kvadratmeter i overfladeareal
• Bygget af jern og stål og vejer 2.000 ton
• Alle svejsninger lagt i forlængelse af hinanden ville række 30.000 meter