23948sdkhjf

Fire vil etablere hospice i Brædstrup

Tre organisationer og et ejendomsselskab har udvist interesse for at etablere og drive hospice, når hospitalsbygningerne i Brædstrup i 2014 ombygges.
Hospitalsbygningerne i Brædstrup skal i 2014 ombygges til hospice med plads til ni uhelbredeligt syge borgere.

Etableringen af de ni nye hospicepladser forudsætter, at der indgås overenskomst med en selvejende institution, som vil stå for driften.

Møde med interesserede tidligt i november
Nu har fire parter så udvist interesse for projektet.

Der er tale om de tre organisationer Støtteforeningen for Brædstrup Hospice, OK-Fonden og Danske Diakonhjem. Derudover har der været en forespørgsel fra et ejendomsselskab.

De interesserede parter bliver i første omgang inviteret til at deltage i et dialogmøde i begyndelsen af november.

Beslutning i januar
På mødet vil formanden for det rådgivende hospitalsudvalg, Carl Johan Rasmussen, blandt andet konkretiserer den videre proces og Region Midtjyllands forventninger.

- Når vi ses igen i begyndelsen af januar, så bliver det for at høre, hvordan de interesserede parter ned i detaljer har tænkt sig at drive hospice i Brædstrup, siger Carl Johan Rasmussen.

Regionsrådet beslutter den 23. januar hvem der skal arbejde videre med planerne om at drive hospice i Brædstrup.

Tidsplan for processen
November 2012: Møde med interesserede parter på Regionshospitalet Brædstrup.
November 2012: Forslag til kriterier, som ansøgningerne vil blive bedømt ud fra, forelægges det rådgivende udvalg for hospitalsområdet, forretningsudvalget og regionsrådet. Kriterierne udsendes til de interesserede parter, der får fire uger til at udarbejde ansøgning.
December 2012: Ansøgninger fra interesserede parter modtages inden jul.
Januar 2013: De interesserede parter inviteres til at fremlægge ansøgning for regionsrådet.
Januar 2013: Regionsrådsbeslutning om valg af samarbejdspart.
Begyndelsen af 2013: Helhedsplan for hvordan de øvrige dele af Regionshospitalet Brædstrup fremover skal bruges.
Marts 2013: Den selvejende institution fremsender projektforslag til Region Midtjylland, som opfylder ministeriets krav.
April 2013: Regionen giver tilsagn om indgåelse af driftsoverenskomst med pågældende. Foreningen indsender herefter ansøgning til Ministeriet.
Slutningen af 2014: Hospicepladserne skal være i drift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093