23948sdkhjf

CF Petersen & Søn sælger Vordingborg-afdeling

Med virkning fra den 1. november 2012 har Johannes Fog A/S overtaget aktiviteterne i CF Storstrøm i Vordingborg.
CF Storstrøm blev etableret i 2004 under navnet Storstrøms Byggecenter A/S, som dengang havde aktiviteterne koncentreret om større byggefirmaer og entreprenører.

I 2009 overtog CF Petersen & Søn A/S, der har hovedsæde i Køge, aktiemajoriteten i den sydsjællandske virksomhed. Ved overtagelsen skiftede virksomheden navn til CF Storstrøm og blev siden en 100 procent integreret afdeling i CF Gruppen, der ud over moderselskabet i Køge har afdelinger i Karise og Stenlille.

25 procent markedsnedgang
Ifølge Michael Buhl, der er medindehaver af og hovedaktionær i CF Gruppen, var strategien for CF Storstrøm at gøre afdelingen til en lokalt forankret trælast- og byggematerialeforretning, der henvendte sig og appellerede til Vordingborg og omegns mindre og mellemstore byggevirksomheder.

Afdelingen i Ørslev ved Vordingborg har imidlertid oplevet så vanskelige kår på det sydsjællandske marked, at man nu har besluttet at sælge aktiviteterne til Johannes Fog A/S, som i forvejen er etableret med trælast og byggecenter på Broværket 5 i Vordingborg.

Michael Buhl er overbevist om, at den valgte strategi om at udvikle afdelingen fra at være et handelssted med en snæver kundeportefølje af entreprenører og store byggevirksomheder til at være en lokalt forankret forretning, har været den rigtige. Krisen har imidlertid været for stor en mundfuld undervejs i processen:

- CF Storstrøm har i dag flere rigtig gode, sunde og loyale håndværksvirksomheder i kundeporteføljen, men den store udfordring har været, at markedet for nybyggeri og renovering generelt er faldet med over 25 procent i de tre år, hvor vi har været etableret i Vordingborg, så markedspotentialet er ikke tilstrækkeligt omfattende til, at opretholde en rentabel forretning i området, forklarer han.

Begrænset af fysiske rammer
En så markant reduktion i markedspotentialet skal opvejes af aktiviteter til andre målgrupper for at opretholde en sund drift, men faciliteterne på Københavnsvej 344 har ikke gjort det muligt at udvide produktporteføljen i en retning, der appellerer til fx Gør-Det-Selv segmentet.

- Vores spidskompetencer i CF Storstrøm har været den viden og erfaring, som vi har fra den professionelle verden og som Gør-Det-Selv segmentet har kunnet drage nytte af. Men mulighederne har ikke været til stede for at udvikle produktsortimentet til også at omfatte et bredt sortiment, der appellerede til boligejere i form af fx boligartikler, elartikler, vvs-artikler og haveartikler, uddyber Michael Buhl.

Han forklarer, at direktionen og bestyrelsen i CF Gruppen har arbejdet med flere løsninger:

- Vi har et lokalt udgangspunkt, og derfor har det været en meget svær beslutning at sælge aktiviteterne i vores Vordingborg-afdeling fra. Jeg kan tale for både ejere og ansatte, når jeg siger, at vi har været utroligt glade for at være en del af Vordingborg og den nære periferi. Men den globale krise har medført forandrede markedsvilkår og overkapacitet på markedet. Derfor er direktionen og bestyrelsen i CF Gruppen tilfredse med, at et salg af aktiviteterne i CF Storstrøm til Johannes Fog har kunnet realiseres, fortsætter Michael Buhl.

Tre af CF Storstrøms i alt 10 medarbejdere er blevet tilbudt job i Johannes Fogs Trælast og Byggecenter på Broværket 5 i Vordingborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109