23948sdkhjf

El-installatører glade for ny lov

Loven om obligatoriske el-eftersyn ved hushandler har skabt ekstra optimisme blandt el-installatørerne.
Loven om el-eftersyn ved hushandler har ikke bare øget sikkerheden, men også skabt optimisme i installatørbranchen.

Tekniq havde oprindelig regnet med, at eftersynene – som fra 1. maj i år har været obligatoriske ved hushandler med en ejerskifteforsikring – ville afsløre fejl i hver tredje bolig, men en opgørelse fra knap 3.500 eftersyn i maj og juni har afsløret en fejlandel på hele 94 procent.

- Der er ingen tvivl om, at loven har været et positivt bidrag, men vi kan ikke gøre op i kroner, hvor meget den betyder, for effekten er langsigtet, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq, til Building Supply.

Læs også: Overraskende mange elfejl i danske hjem

Han mener, at de mange fejl er med til at sætte fokus på problemerne med hjemmegjorte installationer, hvilket i fremtiden vil få flere husejere til at vælge en professionel løsning.

- Den vigtigste effekt af el-eftersynsordningen er, at husejerne nu ved, at når de skal sælge huset, så skal installationerne være i orden. Og det er klart, at det vil smitte positivt af på installatørbranchen som helhed, fastslår Niels Jørgen Hansen.

Ifølge oktoberudgaven af ”Konjunkturbarometer for bygge og anlæg” fra Danmarks Statistik er netop el-installatørerne – sammen med byggeentreprenører – de eneste i byggeriet, som har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelsen i resten af 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219