23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Amstrup & Baggesen A/S
Amstrup & Baggesen Entreprise i Odense har med virkning fra den 1. oktober udnævnt Niels Ove Jensen som ny direktør med det overordnede ansvar for selskabets daglige drift. Han har hidtil været leder af virksomhedens entrepriseafdeling.

Endvidere er Steen Larsen og udnævnt til projektchef, mens Claus Rosendahl Rasmussen er ansat som ny udviklingschef.

Læs også: Amstrup & Baggesen ændrer i ledelsen

Bravida Danmark
Staffan Påhlsson, Sverige, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Bravida Danmark i stedet for Mats Paulsson, Sverige (kilde: Børsen).

Bravida Danmark A/S er ejet af Bravida AB og er en del af Bravidakoncernen, som er blandt Skandinaviens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser til bygninger.

CG Jensen A/S
Jan Johansen er blevet ansat som divisionschef for Bolig og Erhverv hos CG Jensen A/S (kilde: Børsen).

CG Jensen udfører anlægsopgaver som fx funderings- og rammearbejde, vandbygning, betonarbejder, jord- og kloakarbejde samt job ved bane og vej.

Cowi
Keld Sørensen er indtrådt som næstformand for bestyrelsen hos Cowi i stedet for Michael Bindseil. Samtidig er Lars Peter Søbye er indtrådt som bestyrelsesformand og Rasmus Ødum som menigt bestyrelsesmedlem. Henrik Gürtler, Jørgen Bardenfleth, Hans Ole Voigt, Kirsti Ranum Engebretsen Larssen og Thomas Stig Plenborg er alle udtrådt af bestyrelsen (kilde: Børsen).

Cramo A/S
Virksomheden åbner ny afdeling i Herlev pr. 1. november med Jesper Holbek Falkesgaard som afdelingsleder.

Læs også: Cramo åbner ny afdeling i Herlev

Dan-Color A/S
Ulrik Praastrup er blevet ansat som administrerende director hos Dan-Color A/S i stedet for Hans Jørgen Eriksen, der dog forbliver i direktionen.

Dan-Color A/S er specialiseret i overfladebehandling af metaller og lakerer til alle dele af den danske industri samt facader og emner til bygningsindustrien.

Danske Kloakmestre
Verner H. Kristiansen træder af som formand, når medlemmerne af brancheforeningen Danske Kloakmestre mødes til generalforsamling til marts.

Læs også: Formand takker af

Icopal
Søren Drewsen er med virkning fra 1. november blevet udnævnt til group managing director med ansvar for de nordiske forretningsaktiviteter hos Icopal (kilde: Børsen).

KE Fibertec
Som led i et generationsskifte er René Frimodt ansat som ny salgschef for det danske marked. Han har senest været ansat i GCE Norden.

Læs også: Ny salgschef i KE Fibertec

Niras
Thomas Rolskov Christiansen er blevet ansat som forretningschef for Infrastruktur Vest hos Niras. Han kommer fra en stilling hos Bascon A/S (kilde: Børsen).

Orbicon
Jørn Flohr Shultz er blevet ansat som chef for renoveringsafdelingen hos Orbicon i stedet for Sigurd Østergaard Andersen (kilde: Børsen).

Rambøll
Jesper Bredgaard er blevet udnævnt til senior områdechef hos Rambøll Transport. Han kommer fra en stilling som senior projektchef hos Rambølls Byudviklingsmiljø i Århus (kilde: Børsen).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079