23948sdkhjf

Tilfældighed blev et speciale

Entreprenør Lars Madsen i Hillerød kom til at lave støjvolde ved et tilfælde. Nu er det blevet et speciale.
- Foruden at være entreprenør, er jeg også jæger og skytte. Og så var der et skyttecenter, der havde brug for et større anlæg. Det kunne jeg da lige klare. Nu satser jeg på at etablere støjvolde og har netop fået en ny ordre på en støjvold langs Hørsholm-motorvejen, som skal udvides, fortæller entreprenør Lars Odderskjær Madsen fra Hillerød.

De tre initialer giver tilsammen firmanavnet LOMs Entreprenørservice, og fra adressen i Hillerød er der ikke langt til arbejde i øjeblikket, når det gælder højere støjvolde på Hanebjerg Skyttecenter i udkanten af Hillerød.

Flittig brug af indlejet personale
- Firmaet består af mig selv og en enkelt fastansat. Og så benytter jeg mig flittigt af indlejet personale. Vi laver typisk private vejanlæg, udstykninger, nedrivninger og så altså ikke mindst støjvolde, fortæller Lars Madsen.

Det aktuelle projekt skulle oprindelig have omfattet 480.000 kubikmeter jord, men er barberet til 250.000 kubikmeter. Mens Lars Madsen allerede var godt i gang med Komatsu-dozeren og gravemaskinen fra samme producent, blev der ændret på koterne. Voldene rundt om skydeanlægget skulle være lavere end oprindelig planlagt.

- Der køres jord hertil fra Nordsjælland og Københavnsområdet, og så skubber jeg det op i voldene med dozeren. Gravemaskinen passer efterfølgende voldene til og retter dem endeligt af. Dozeren er en 23 tons Komatsu D65PX-16, som er hovedmaskinen i projektet, siger Hillerød-entreprenøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.756