Kønnere rundkørsel ved Tinglev
Vejdirektoratet bygger med hjælp fra Aabenraa Kommune rundkørslen øst for Tinglev om. Det skal både gøre den mere trafiksikker og pænere at se på.
Derfor har Teknik & Miljø drøftet med Vejdirektoratet, der ejer vejen og rundkørslen, om midterøen kan bygges om, så den bliver kønnere, og det samtidig er muligt delvist at køre hen over den, så der fortsat er passage for store køretøjer.
Drøftelsen er endt i en løsning, hvor Vejdirektoratet og Aabenraa Kommune er gået sammen om finansieringen.
Symmetrisk opbygning
Vejdirektoratet har udarbejdet en løsning, som indebærer en ombygning af rundkørslen, så det bliver muligt at køre hen over et stykke af midterøen i begge retninger, hvilket gør rundkørslen mere trafiksikker. Det er samtidig en kønnere løsning, fordi indhugget i midterøen bliver symmetrisk, altså lige stort i begge sider.
- Den første løsning var vi ikke tilfredse med. Dels er den ikke i orden i forhold til trafiksikkerheden, dels ser den ikke særlig godt ud. Så selv om Vejdirektoratet ikke kunne finde alle pengene til den alternative løsning, er det den, vi har valgt, forklarer Erwin Andresen.
Aabenraa Kommune bidrager med de forventede merudgifter til den kønnere og mere trafiksikre løsning. Pengene tages fra anlægget af en rundkørsel i krydset Erik Jessens Vej/Kresten Philipsens Vej i det nordlige Aabenraa, som bliver billigere end budgetteret.
Arbejdet med at ombygge rundkørslen går i gang snarest muligt og forventes færdigt inden udgangen af 2012.