23948sdkhjf

Cramo åbner ny afdeling i Herlev

På Herlev Hovedgade passerer 40.000 biler i døgnet, så der er også mange håndværkere og byggefolk med behov for materiel, som kører forbi Cramos nyeste afdeling.
Håndværkere med opgaver i den nordvestlige del af hovedstadsområdet og det tilhørende opland får nu en ny mulighed for at skaffe sig værktøj og andet materiel, når Cramo A/S åbner en ny afdeling ved Herlev Hovedgade.

Med placeringen ved Herlev Hovedgade og tæt på Frederikssundsvej kan mange håndværkere spare turen omkring Cramos afdeling i Glostrup, når de er på vej til eller fra opgaver.

- Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra håndværkere og byggefirmaer, som med den nye afdeling blot kan holde ind og få værktøj og materiel med til deres opgaver og aflevere det igen på hjemvejen efter endt arbejdsdag, siger afdelingsleder Jesper Holbek Falkesgaard.

Både for professionelle og gør-det-selv folet
- Afdelingen i Cramo er et ekspresdepot. Det betyder, at vi har det materiel, som håndværkere og private typisk henter selv – det vil sige håndværktøj og mindre byggemaskiner op til en enkelt minigravemaskine og pladevibratorer, mens anlægsmaskiner, lifte og skure leveres fra hovedafdelingen i Glostrup, forklarer afdelingslederen.

Ifølge Jesper Holbek Falkesgaard udlejer Cramo kun professionelt udstyr, men afdeling i Herlev vil også gerne gribe ud efter de private gør-det-selv folk, som også har brug for håndværktøj og mindre byggemaskiner.

Cramo i Herlev giver den 1. november både professionelle og private mulighed for at få et godt indblik i, hvad der rører sig indenfor området, når der holdes minimesse. En lang række leverandører møder op med det nyeste grej og deres produktspecialister, så alle kan få gode råd om valg af værktøj og maskiner til mange forskellige typer opgaver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141