23948sdkhjf

182 kan løbe med den prestigefuld pris som landets bedste renovering

Det er flere år siden, der sidste var så mange indstillede til Renoverprisen. I år får renoveringer for små midler særlig opmærksomhed

Vi er nu kommet nærmere et svar på spørgsmål: Hvad er Danmarks bedste renovering?

Læs også: Skolebænke er erstattet af seniorboliger, og nu er det landets bedste renovering

Indstillingsperioden til Renoverprisen 2023 er således slut, og i år er 182 projekter blevet indstillet - det højeste antal indstillinger siden 2018.

Feltet af indstillede projekter spænder bredt fra en fyrtårnsrestaurering og transformationsprojekter af tidligere produktionsbygninger til sommerhusrenovering på Rømø.

– Årets indstillede projekter illustrerer bredden i renoveringsdisciplinen, hvor både små og store projekter på tværs af landet viser, hvordan renovering kan bygge bro mellem bygningens historie og nutidens behov, siger Susanne Borenhoff, adm. direktør i GI, en af parterne bag Renoverprisen, i en pressemeddelelse fra Renoverprisen.

Nu feltet af 182 indstillede projekter indsnævres til en favoritliste, hvorfra et nomineringsudvalg vil nominere seks projekter til hovedprisen.

Læs også: Jubel ved markant jubilæum: Helt særlige bygningsværker løb med stor pris

Særpris til innovative løsninger

Renoverprisen 2023 uddeles til et vellykket og gennemarbejdet renoveringsprojekt, hvor bæredygtighed, samarbejde og håndværksmæssig kvalitet formår at skabe værdi for brugere og omgivelser.

I år uddeles også en specialpris til en renovering, der har skabt forandringerfor begrænsede midler. Prisen retter sig mod projekter, der ikke nødvendigvis falder inden for hovedprisens vurderingskriterier, men hvor renoveringen alligevel skaber stor værdi gennem nytænkning og kreative løsninger.

– Renoverprisen ønsker at fremme og hylde gode renoveringer af alle størrelser. Mange renoveringsprojekter sker med relativt begrænsede midler, og derfor giver vi i år særlig opmærksomhed til dem, der formår at realisere projekterne ved at udnytte kreative løsninger i processen, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Frem mod midt juni vil Renoverprisens nomineringsudvalg indsnævre feltet til Favoritlistem og vurdere, hvilke indstillinger der skal nomineres til Renoverprisen 2023. Herefter offentliggøres de fire - seks udvalgte projekter, hvoraf et kåres som vinder af Renoverprisen 2023 til en prisfest i september.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.079