23948sdkhjf

En lille ide der ændrede vvs-branchen

Med opfindelsen af linjeafløbet ændrede designer Claus Dyre VVS-branchen ved at forvandle afløbet i brusenichen fra en nødvendighed til et prisvindende designelement.
Når snakken faldt på design- og indretningsmuligheder, var badeværelset et overset rum for bare 10 år siden, og ingen havde stillet spørgsmålstegn ved kuvertfaldets udfordringer.

Det fik Claus Dyre ændret, da han i år 2000 indledte et samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Målet var at designe et smukt og funktionelt afløb, der kunne monteres andre steder end midt i badeværelsesgulvet.

- Det sædvanlige gulvafløb var hverken attraktivt at se på eller arbejde med. Da jeg fik idéen med linjeafløbet, som nemt kunne monteres op ad væggen, kunne jeg se, at her var noget, som både forbrugere og installatører ville få gavn af. Gulvafløb har jo altid været noget, man forbandt med kloakker – nu blev det pludselig et designelement. Denne idé ville løse nogle problemer, som aldrig var blevet løst før. Og det første jeg spurgte mig selv om, var: ”hvorfor har man ikke tænkt på det før?”, fortæller Claus Dyre, manden bag unidrain.

Afløb for kreativitet
Resultatet af Claus Dyres hårde arbejde blev et elegant, vægmonteret linjeafløb. Designeren har med unidrains produkter været med til at udvide VVS-branchen, der nu strækker sig over flere områder inden for konstruktion, design og livsstil. Og smitter af på installatørernes hverdag.

- Vi kan se, at der er kommet meget større fokus på badeværelset siden unidrain kom på markedet. For første gang har vi jo et produkt, der både er i god kvalitet, og som samtidig ser pænt ud. Og det kan mærkes, når vi skal rådgive vores kunder, siger Janni Jensen fra Total VVS & Bad i Thisted.

Mod nye markeder
Unidrain har fastslået sin popularitet med et imponerende salgstal på over 500.000 solgte afløb verden over. Samtidig har unidrain vundet flere prestigefyldte priser, og været med til at gøre badeværelset til et centralt rum for indretningsarkitekter verden over.

Efter Claus Dyre har solgt Unidrain, fortsætter firmaet med sine projekter. Men Unidrain ser også mod nye markeder, og hvordan de populære produkter kan tilpasses større markeder i f.eks. Mellemøsten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125