23948sdkhjf

Vejle-gymnasium klar med stor udvidelse

I den kommende tid kommer en 34 mio. kr. dyr udvidelse af Rødkilde Gymnasium i udbud.
- Vi skal have nye klasselokaler, bedre kantineforhold, et auditorium med plads til to klasser, bedre it-muligheder og bedre omklædningsfaciliteter ved idrætshallen. Og dertil kommer solceller, vindmøller og jordvarme, siger rektor Hans Erik Duschek-Hansen om udvidelsen af Rødkilde Gymnasium til Budstikken Vejle.

Projektet koster 34 mio. kr. og kommer ifølge avisen snart i udbud.

De om- og udbyggede bygninger ventes så klar til brug sidst i 2013 eller tidligt i 2014.

Økonomi og undervisning hånd i hånd
Udvidelsen sker for at imødekomme et stigende elevtal og sikre lokaler tilegnet moderne undervisning. Undervisningsmuligheder og økonomi er således også sammentænkt i satsningen på vedvarende energi:

- De vedvarende energitanker skyldes dels en økonomisk overvejelse om vores driftudgifter. Men også, at vi selvfølgelig tænker på den miljømæssige bæredygtighed. Men det er i høj grad også vores plan at bruge de vedvarende energianlæg i undervisningen, siger rektor Hans Erik Duschek-Hansen til Budstikken Vejle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078