23948sdkhjf

Byggede velfungerende skole på en sommerferie

Den 2. juli forsvandt en del af Brøndbyvester Skole i flammerne. Den 6. august afleverede Cramo A/S syv nye klasselokaler opbygget af pavilloner på skolens boldbane.
Det blev nogle hektiske dage i begyndelsen af juli for både Cramo og Brøndby Kommunes tekniske forvaltning.

Den 2. juli brændte en del af Brøndbyvester Skole, den 3. juli kontaktede teknisk forvaltning Cramo om opbygning af syv nye klasselokaler, og den 5. juli blev ordren underskrevet.

Resultatet af de hektiske dage i begyndelsen af juli var syv klasselokaler klar til brug den 6. august for skolens 0. og 3. klasse.

Samarbejde over Øresund
- Når det kunne lade sig gøre så hurtigt hen over sommerferien, hænger det sammen med, at vi kunne trække på vores søsterselskab i Sverige. Vi hentede syv nye moduler i Sverige og havde selv syv moduler klar til montage, fortæller projektkonsulent Ole Henriksen, Cramo.

Konduktør Palle Højstrøm, Brøndby Kommune var ikke i tvivl om, at det skulle være en pavillonløsning, næsten inden røgen havde lagt sig fra den påsatte brand.

- Det lå lige til højrebenet, når vi skulle have noget klar til begyndelsen af det nye skoleår. Vores vigtigste krav var, at det skulle være BR10 pavilloner, og at alle regler i øvrigt naturligvis skulle overholdes - og ellers skulle det bare gå hurtigt, fortæller Palle Højstrøm.

Nyt skolebyggeri klar i foråret
Brøndbyvester Skole har været hårdt ramt. Præcis samme dato i 2011 blev skolen ramt af oversvømmelser, så det var en spændt skoleinspektør Kim Vollandt, der tog på sommerferie, da forberedelserne til opstillingen af pavillonerne netop var begyndt.

- Det hele var klar til indflytning bortset fra detaljer som gardiner, og det fungerer fint. Jeg har kun fået positive signaler fra lærerne, som er glade for at være der. Det er selvfølgelig en møjsituation, men vi har fået en god løsning. Lige nu arbejder vi på at få etableret vindfang, så der bliver mulighed for, at eleverne kan efterlade deres våde overtøj og fodtøj, så der ikke bliver for høj luftfugtighed i lokalerne, fortæller han.

Kim Vollandt håber, at det permanente skolebyggeri vil stå klar i foråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11