23948sdkhjf

20 millioner til Limfjords-marina

Planerne om en ny marina ved Handbjerg øst for Struer, har fået et stort rygstød, idet Holstebro Byråd har vedtaget lånegaranti, tilskud og rådighedsbeløb til projektet.
Projektet med en marina i Handbjerg ved Limfjorden er kommet et stort skridt nærmere.

Et enigt Holstebro Byråd har netop besluttet at give en lånegaranti på 6,5 mio. kr., yde et tilskud på 3,9 mio. kr. og afsætte 10 mio. kr. i 2013 til vejanlæg.

- Det er en vigtig beslutning, for den gør det muligt for fonden og folkene bag marinaen at komme videre med projektet, der har store perspektiver for kommunen i almindelighed og lokalområdet i særdeleshed, siger borgmester H. C. Østerby.

Forudsætning for at rejse kapital
- En ny marina er med til at udvikle turismen i området og skabe nye muligheder for Handbjerg og Vinderup. Jeg er sikker på, at marinaen vil gøre kommunen endnu mere attraktiv og være med til at tiltrække flere turister, understreger borgmesteren.

Martin Daasbjerg, bestyrelsesformand i Handbjerg Marina Fonden, er begejstret over byrådets opbakning og beslutning:

- Det er en kæmpe håndsrækning og en forudsætning for at rejse resten af den nødvendige kapital. Og det er utrolig vigtigt, at det er et samlet byråd, der bakker op om projektet, siger Martin Daasbjerg.

Efter planen er 1. etape af Handbjerg Marina klar til at blive taget i brug i juli/primo august 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078