23948sdkhjf

Billigere byggesager i Fredensborg

Med vedtagelsen af det nye budget for 2013 nedsætter Fredensborg Kommune gebyrerne for byggesager betydeligt.
Allerede i 2013 nedsættes gebyrerne med ca. 1/3, og både i 2014 og i 2015 bliver de sat yderligere ned. Med nedsættelsen vil Fredensborg Kommune komme på niveau med andre kommuner, når det handler om gebyrer for at behandle byggesager for borgere og erhvervsliv.

Nedsættelsen af gebyrerne er blevet mulig på grund af effektiviseringer og stram økonomistyring i kommunen de senere år.

- Vi vil gerne have at der bygges nyt i Fredensborg Kommune. Når gebyrerne fremover får et nøk nedad, så er det selvfølgelig vores håb, at det vil få en positiv indflydelse på aktivitetsniveauet i kommunen. Det vil gavne både det lokale erhvervsliv, private borgere med byggedrømme og virksomheder, der planlægger at etablere sig i kommunen, udtaler formand for Plan- og Klima-udvalget Lars Simonsen, og fortsætter:

- Det er ingen hemmelighed, at Fredensborg Kommune indtil nu har ligget i top på listerne over byggesagsgebyrer. Det var i en periode desværre nødvendigt for at konsolidere vores økonomi, at opkræve en brugerbetaling svarende til cirka halvdelen af omkostningerne. På trods af udfordringer er situationen heldigvis en anden i dag, og nu vender vi så at sige tilbage til normale tilstande.

Udover den markante nedsættelse af gebyrerne på byggesager med ca. 1/3, er det desuden i budgetaftalen besluttet at nedsætte det såkaldte dækningsbidrag for erhvervslivet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078