23948sdkhjf

Pihl i nyt forsvar mod sikkerhedsanklager

Entreprenørvirksomheden, som kritiseres for ikke at tage sikkerheden på Hotel d’Angleterre alvorligt, understreger at man bestræber sig på at få alle forhold i orden.
3F har i sit fagblad kritiseret Pihl for ikke at tage sikkerheden på Hotel d’Angleterre alvorligt, og bringer i den forbindelse et citat fra Pihls egen interne mønstergennemgang af byggepladsen og oplyser, at Pihls arbejdsmiljøkonsulent har gjort byggepladsen opmærksom på 13 kritisable punkter. Punkterne omfatter en række mindre forhold.

Pihl tager nu til genmæle i pressemeddelelse, hvor entreprenørvirksomheden fremhæver, at mønstergennemgang på Pihls byggepladser er en del af virksomhedens sikkerhedsarbejde. Her oplister arbejdsmiljøkonsulenten de eventuelle fejl og mangler, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Fejl og mangler påtales over for de sikkerhedsansvarlige hos underentreprenører og byggepladsledelsen, og arbejdsmiljøkonsulenten fører ligeledes tilsyn med, at forholdene efterfølgende bringes i orden.

Det er en sådan mønstergennemgang, skrevet af Pihls arbejdsmiljøkonsulent Connie Roesgaard, som 3F henviser til i sit fagblad, oplyser Pihl.

Tager sikkerheden alvorligt
- Det er korrekt, at jeg har kritiseret byggepladsen for en række mindre forhold og forlangt dette bragt i orden, og det bakker såvel byggeledelsen som Pihls ledelse mig op i. Det er imidlertid ikke korrekt, at vi ikke lytter til arbejdsmiljørepræsentanter, som selv for en dels vedkommende deltager i mønstergennemgangen, hvor de har lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter, oplyser arbejdsmiljøkonsulent Connie Roesgaard.

Entreprenørvirksomheden fremhæver, at man godt er klar over, at en renovering af en stor gammel bygning som Hotel d’Angleterre byder på mange udfordringer i relation til sikkerhedsarbejdet.

- Derfor har vi også ansat en medhjælp til arbejdsmiljøkoordinatoren. Når man har med mennesker at gøre på et stort projekt som dette, kan der ske fejl undervejs. Derfor er vi hele tiden meget opmærksomme på enhver detalje, der kan føre til uheld, siger underdirektør Bo Svendsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078