23948sdkhjf

På kanten af konkurs: Medarbejderne redder firma bag byggerobot

10 medarbejdere er med i investorgruppen

De seneste måneder har været turbulente for den odenseanske robotvirksomhed Kobots, der blandt andet har sagt farvel til stifter Peter Hartvigsen og i slutningen af sidste år gik konkurs.

Men nu er der gode nyheder for brugere af Kobots' byggerobot, Amigo, for Kobots er reddet på målstregen.

Medarbejderstaben har sammen med en lille håndfuld investorer overtaget driften i et nyt selskab. Det oplyser Kobots i en pressemeddelse.

- Medarbejderne har sammen sørget for, at alle de kompetencer og den viden, der danner grundlaget for virksomheden, er intakte og klar til at blive brugt sammen med gamle og nye kunder, lyder det i pressemeddelelsen.

Den hidtige direktør, Christina Grigoriou Dalsgaard, fortsætter i rollen. Hun udtaler til Fyens Stiftstidende, at de i alt - inklusiv hende selv - 10 medarbejdere, som er med i investorgruppen, har måttet vende hver en sten for at sikre overtagelsen.

- Det er en stor økonomisk risiko, men det her var simpelt hen for godt til at lade gå til grunde, og vi er om nogen gået ind i det med åbne øjne. Vi kender virksomheden ud og ind, og vi ved, at den har et virkelig stærkt grundlag, siger hun til avisen.

Avisen skriver videre, at medarbejdergruppen er den primære aktionær i det nye selskab, der får navnet Kobots Company ApS, men at de øvrige investorer indebærer de tidligere storaktionærer ægteparret Niels Jul Jacobsen og Charlotte Hybschmann Jacobsen og bestyrelsesformand Simon Bækgaard Kristoffersen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141