23948sdkhjf

Stjernedrys over nordsjællandsk milliardprojekt

Bjarke Ingels Group, Lundgaard & Tranberg samt schweiziske Herzog & De Meuron er inviteret til at deltage i konkurrencen om Nyt Hospital Nordsjælland.
Nyt Hospital Nordsjælland skal være et byggeri af højeste arkitektoniske klasse. Sådan lyder ambitionen i Region Hovedstaden, som derfor har indbudt tre internationalt anerkendte arkitektfirmaer til at deltage i projektkonkurrencen.

To af disse er de danske tegnestuer Bjarke Ingels Group og Lundgaard & Tranberg, mens den tredje er schweiziske Herzog & De Meuron, der blandt andet er kendt for det olympiske stadion "Fuglereden" i Beijing. De tre arkitektfirmaer får følgeskab af yderligere fire, som findes gennem den prækvalifikation, der er åben frem til 2. november i år

Henrik Schødts, projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland, begrunder valget af fremgangsmåde med, at landets øvrige hospitalsbyggerier i vid udstrækning har haft deltagelse af de samme konsortier. Denne tendens har man ønsket at bryde i forbindelse med konkurrencen om det nye hospital ved Hillerød.

- Vi har på forhånd indbudt tre meget anerkendte arkitektfirmaer, som blandt andet har det til fælles, at de ikke er med i nogle af de konsortier, der har deltaget i de øvrige kvalitetsfondsbyggerier. De har alle vist, at de kan løse komplekse opgaver med store opgaver også for offentlige bygherrer på en funktionel og arkitektonisk flot facon, siger han til Frederiksborg Amts Avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109