10.000 m² udvidelse af forskerpark
I Aalborg Øst står entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S for en stor udvidelse af forskerparken Novi i totalentreprise.
Det rådgivende ingeniørfirma Lindgaard er sammen med KPF Arkitekter tilknyttet A. Enggaard A/S, der opfører byggeriet i totalentreprise. Det oplyser Lindgaard på sin hjemmeside.
Udvidelsen sker dels for at servicere eksisterende virksomheder, som ekspanderer i området, dels for at fremtidssikre, så forskerparken også i fremtiden kan tilbyde lokaler til nye virksomheder.