Trods mangel på kvalificeret arbejdskraft efteruddanner færre sig
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser. I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Eurostat.
- Den negative udvikling sker på trods af et stigende behov for at opkvalificere og efteruddanne lønmodtagerne. Der er nemlig et øget kompetencebehov på arbejdsmarkedet, og det vil uden tvivl fortsætte, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
Vi mener helt bestemt, at der er et stort uforløst potentiale her. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Det er estimeret, at vi i 2030 kommer vi til at mangle cirka 100.000 faglærte, samtidig med at antallet af ufaglærte job falder. Derfor emmer nedgangen i deltagere i efteruddannelsestilbud endnu mere problematisk, mener Lars Andersen.
- Vi mener helt bestemt, at der er et stort uforløst potentiale her. Derfor er det spildt, at man ikke formår at udnytte muligheden for opkvalificering og efteruddannelse i større grad, end vi ser,” siger Lars Andersen.
Analyse fra SMVdanmark: De faglærte forsvinder
- Den samlede arbejdsstyrke forventes at stige med over 80.000 personer fra 2022 til 2032, men stigningen dækker over store forskydninger.
- Antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet falder med knap 80.000
- Udbuddet af faglærte falder med over 80.000 fuldtidspersoner fra 2022 til 2032. Det er et fald på 9 procent.
- Udbuddet af videregående uddannede stiger omvendt med godt 240.000, svarende til 20 procent. Dermed ender de tre gange 80.000 fra ændringer i arbejdsstyrke, ufaglærte og faglærte i gruppen af højtuddannede.
- Antallet af kandidater og forskere forventes at stige med hele 35 pct. på blot 10 år. Det svarer til 151.000 ekstra akademikere.
Kilde: SMVdanmark
Bygge- og anlægsbranchen er blandt de hårdest ramte
Den faldende deltagelse i erhvervsrettet videre- og efteruddannelser gør sig gældende for samtlige brancher. Faldet er særligt stort inden for ”industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”, hvor deltagelsen er faldet med cirka 17 procentpoint i perioden 2009 til 2021.
Mange virksomheder siger ligefrem, at de ikke ser et behov for det. Det er paradoksalt, når man hører virksomhederne ofte skrige på mere kvalificeret arbejdskraft Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ligeledes markant var faldet inden for bygge- og anlægsbranchen.
- Vi ved, at manglende motivation fra både medarbejderne og virksomhederne er en barriere for efteruddannelse. Mange virksomheder siger ligefrem, at de ikke ser et behov for det. Det er paradoksalt, når man hører virksomhederne ofte skrige på mere kvalificeret arbejdskraft, siger Lars Andersen.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft:
- I en undersøgelse fra juli påviste Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at virksomhedernes har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
- Fra september 2021 til februar 2022 var knap hvert tredje rekrutteringsforsøg forgæves - helt præcist 29 procent af virksomhedernes forsøg på rekruttering mislykkedes i denne periode.
- Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har udråbt manglen på arbejdskraft som en af hovedudfordringerne i det danske samfund de næste ti år. Både i sin seneste nytårstale og ved en række topmøder i erhvervslivet har hun adresseret problemet.
Kilde: Ritzau
Udgiften kan splittes
Vi har tidligere beskrevet her på Mester Tidende, hvordan at en brancheorganisation som Dansk Håndværk også i høj grad opfordrer håndværksmestre til at benytte de mange tilbud for at opkvalificere sine medarbejdere. Særligt i en tid, hvor travlheden har aftaget.
I en anden sammenhæng fortalte Martin Lægdsmand, direktør i Aarhus murer og tømrerforretning, hvordan han prøvede at vende den nuværende stilstand i ordrebogen til at opkvalificere sine svende, så de i højere grad kan løfte opgaver med det stigende fokus på det bæredygtige byggeri.
Og der er altså hjælp af hente, hvis man som mester går med de samme tanker, men måske har økonomiske bekymringer eller tvivlsspørgsmål forbundet herved, skriver Dansk Håndværk i sin medlemsguide:
- Udover at det skal betragtes som en investering i virksomheden, er det værd af holde sig for øje, at det en række muligheder for at søge om tilskud til de udgifter, der er forbundet med efteruddannelse.
Om AMU
- AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser og er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte medarbejdere fra private og offentlige virksomheder.
- AMU-kurser er korte kursusforløb, som man kan tage enkeltvis eller sætte sammen efter behov. På den måde kan de passes ind i et arbejdsforløb.
- AMU byder på alt fra kurser som byggepladslogistik, bæredygtigt byggeri, kvalitetssikring og dokumentation i byggebranchen og kundeservice. Du finder også gaffeltruckkurser og sikkerhedskurser.
- Find AMU-kurserne her: amukurs.dk
Kilde: Dansk Håndværk
Den mest oplagte er gennem Håndværkets Udviklingsfond. Herigennem kan man både som virksomhed og som medarbejder mulighed for at søge om tilskud til efteruddannelse. Er du som arbejdsgiver tilknyttet Bygge- og Anlægsoverenskomsten, kan du søge tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond.
Har den ansatte været i virksomheden i minimum tre måneder, gives der tilskud til den givne medarbejderes deltagelse i alle AMU-kurser og FVU- og Ordblindeundervisning samt akademiuddannelserne Byggekoordinator og Byggeteknologi.
