23948sdkhjf
Annonce

Trods mangel på kvalificeret arbejdskraft efteruddanner færre sig

Siden 2010 er deltagelsen i offentlig videre- og efteruddannelse cirka halveret blandt ufaglærte og faglærte, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her ligger et stort uforløst potentiale, som håndværksmestre kan få økonomisk støtte til at udnytte

I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser. I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. 

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Eurostat.

- Den negative udvikling sker på trods af et stigende behov for at opkvalificere og efteruddanne lønmodtagerne. Der er nemlig et øget kompetencebehov på arbejdsmarkedet, og det vil uden tvivl fortsætte, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Vi mener helt bestemt, at der er et stort uforløst potentiale her. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er estimeret, at vi i 2030 kommer vi til at mangle cirka 100.000 faglærte, samtidig med at antallet af ufaglærte job falder. Derfor emmer nedgangen i deltagere i efteruddannelsestilbud endnu mere problematisk, mener Lars Andersen.

- Vi mener helt bestemt, at der er et stort uforløst potentiale her. Derfor er det spildt, at man ikke formår at udnytte muligheden for opkvalificering og efteruddannelse i større grad, end vi ser,” siger Lars Andersen.

Bygge- og anlægsbranchen er blandt de hårdest ramte

Den faldende deltagelse i erhvervsrettet videre- og efteruddannelser gør sig gældende for samtlige brancher. Faldet er særligt stort inden for ”industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”, hvor deltagelsen er faldet med cirka 17 procentpoint i perioden 2009 til 2021. 

Mange virksomheder siger ligefrem, at de ikke ser et behov for det. Det er paradoksalt, når man hører virksomhederne ofte skrige på mere kvalificeret arbejdskraft Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ligeledes markant var faldet inden for bygge- og anlægsbranchen.

- Vi ved, at manglende motivation fra både medarbejderne og virksomhederne er en barriere for efteruddannelse. Mange virksomheder siger ligefrem, at de ikke ser et behov for det. Det er paradoksalt, når man hører virksomhederne ofte skrige på mere kvalificeret arbejdskraft, siger Lars Andersen.

Udgiften kan splittes

Vi har tidligere beskrevet her på Mester Tidende, hvordan at en brancheorganisation som Dansk Håndværk også i høj grad opfordrer håndværksmestre til at benytte de mange tilbud for at opkvalificere sine medarbejdere. Særligt i en tid, hvor travlheden har aftaget.

I en anden sammenhæng fortalte Martin Lægdsmand, direktør i Aarhus murer og tømrerforretning, hvordan han prøvede at vende den nuværende stilstand i ordrebogen til at opkvalificere sine svende, så de i højere grad kan løfte opgaver med det stigende fokus på det bæredygtige byggeri.

Og der er altså hjælp af hente, hvis man som mester går med de samme tanker, men måske har økonomiske bekymringer eller tvivlsspørgsmål forbundet herved, skriver Dansk Håndværk i sin medlemsguide:

- Udover at det skal betragtes som en investering i virksomheden, er det værd af holde sig for øje, at det en række muligheder for at søge om tilskud til de udgifter, der er forbundet med efteruddannelse.

Den mest oplagte er gennem Håndværkets Udviklingsfond. Herigennem kan man både som virksomhed og som medarbejder mulighed for at søge om tilskud til efteruddannelse. Er du som arbejdsgiver tilknyttet Bygge- og Anlægsoverenskomsten, kan du søge tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond.

Har den ansatte været i virksomheden i minimum tre måneder, gives der tilskud til den givne medarbejderes deltagelse i alle AMU-kurser og FVU- og Ordblindeundervisning samt akademiuddannelserne Byggekoordinator og Byggeteknologi.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.266