Ros og ris til sjællandske kommuner
Mens priserne for byggetilladelser hæves og sænkes alt efter hvilken kommune man befinder sig, opfordrer Dansk Byggeri til at opkræve gebyrer efter tidsforbrug og ikke antal kvadratmeter.
I Region Sjælland er der både den største stigning og det største fald i byggesagsgebyrenes størrelse, visen en ny analyse fra Dansk Byggeri.
Anvend tidsregistrering
De store udsving i gebyrerne får mange virksomheder til at efterspørge gennemsigtighed. Dansk Byggeri mener, at kommunerne i Region Sjælland skal tage et kig på f.eks. Faxe Kommune, hvor de ikke putter erhvervsbyggerierne i kasser efter antal kvadratmeter, men i stedet registrerer, hvor meget tid de bruger på behandlingen af byggetilladelsen.
- Der er mange fordele ved tidsregistrering. Det giver kommunerne et redskab til se, hvor effektive de er, og hvor de skal sætte ind, hvis sagsbehandlingen skal optimeres. Og så kan de sende en regning, hvor modtageren rent faktisk kan se, hvad de betaler for, siger Albert Christiansen, formand for Dansk Byggeri Vestsjælland.