23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
ApS Chr. Brinck & Søn
Kirsten Brinck er udtrådt af bestyrelsen hos ApS Chr. Brinck & Søn (kilde: Jyllands-Posten).

Chr. Brinck & Søn er entreprenørvirksomhed med specialer inden for jord, kloak, beton og anlægarbejde.

Brunder Ejendomme A/S
Henning Hürdum er udtrådt af bestyrelsen (kilde: Børsen).

Brunder Ejendomme er et selskab i MBC Gruppen og har siden stiftelsen i 1996 udviklet og gennemført ombygning af centralt beliggende tidligere erhvervsejendomme til boligformål.

Byggeselskab Olav de Linde
Martin Fasdal er med virkning fra 24. september ansat som ny udlejningsdirektør i Aarhus. Han er 48 år og har tidligere været projektudviklingschef hos MT Højgaard gennem en tre-årig periode.

De seneste 10 år har Martin Fasdal været fungerende Erhvervscenterdirektør hos Home Erhverv i Aarhus. Hos Olav De Linde bliver han ansvarlig for udlejning samt opkøb af og medvirken til udvikling af virksomhedens ejendomme i Aarhus og København.

Danske Designere
Dorrit Bøilerehauge afløser Steinar Valade-Amland som direktør pr. 1. november 2012.

Læs også: Ny direktør i Danske Designere

GK Danmark A/S
Jørgen Larsen er fratrådt sin stilling som administrerende direktør efter gensidig aftale med bestyrelsen. Ny på posten er Lone Møller Sørensen.

GK Danmark leverer indeklimaløsninger til nybyggeri og eksisterende byggeri.

Ingeniørforeningen, IDA
Carl Aage Dahl er blevet ansat som administrerende direktør hos Ingeniørforeningen, IDA. Carl Aage Dahl var indtil maj i år administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Læs også: Ingeniører får ny direktør

Lejerbo
Lejerbos hovedbestyrelse har sammen med administrerende direktør Palle Adamsen besluttet at udnævne nuværende koncernøkonomichef Henrik Ricken og bygge- og udviklingschef Ulrik Steen Jensen som nye direktører. Det sker i forbindelse med, at forvaltningsdirektør Lis Fonnesbech-Wulff har valgt at gå på pension ved årets udgang.

Begge de nyudnævnte direktører får ansvar for hele Lejerbo, men Henrik Ricken får Økonomi og ressourcer som særligt fokusområde, mens Ulrik Steen Jensen får Kunder og marked som særligt fokusområde.

OvenlysKompagniet
Michael Saunte og Henrik Nielsen har etableret virksomheden med adresse i Nykøbing F.

Læs også: Garvede byggefolk etablerer ny virksomhed

Pro Tec Vinduer
Direktør Joakim Haulrik fratræder sin stilling og overlader ansvaret til Jens Sørensen fra Outline Vinduer.

Læs også: Ny ledelse hos Pro Tec Vinduer

Schneider Electric Danmark
Thomas Träger er blevet udnævnt til CEO og country president hos Schneider Electric Danmark.

Schneider Electric er global specialist i energioptimering, beskæftiger ca. 1000 medarbejdere i Danmark og rummer kendte brands som Lauritz Knudsen og APC.

Læs også: Ny Schneider-direktør satser på energi

Signal Arkitekter
Direktør i Signal Arkitekter Per Feldthaus bliver nu også partner i arkitektfirmaet (kilde: Børsen).

Læs også: Ny partner i Signal Arkitekter

Skana Entreprise A/S
Kim Beyer Pedersen er blevet ansat i en nyoprettet stilling som afdelingsleder med ansvar for at opbygge en kloak- og betonafdeling i Skana Entreprise A/S.

Læs også: Skana Entreprise udvider med ny afdeling

STB BYG A/S
Jens Gordon er ansat som økonomichef pr. 1. november 2012. Jens Gordon er 54 år og kommer senest fra en stilling som økonomichef hos VVS firmaet Søberg A/S i Sønderjylland.

Hos STB Byg får han til ledelsesopgaver inden for ansvarsområderne økonomi, IT og administration.

TK Development
Ernst Michaelsen, direktør i Carl Ejler Rasmussen & Co. A/S er udtrådt af bestyrelsen (kilde: Børsen).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125