Thomas har succes med at give unge en retning i livet

Det kræver, at man er villig til at proppe lidt tid og ressourcer i projektet, indrømmer kloakmester Thomas Rasmussen.
Man kan i hvert fald ikke komme uden om, at 8.-9. klasseelever kræver en del opmærksomhed og også til tider en smule opdragelse, når de pludseligt er en del af en voksen arbejdsplads.
- Nogle af dem skal lige huskes på værdien af at møde til tiden. Eller hvad det i praksis vil sige at være en hjælp for ens kollegaer, siger han med et lille grin.
jeg lærer enormt meget af det. Der er ikke to, der er ens og skal håndteres på samme måde. Thomas Rasmussen, kloakmester Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner
Alligevel er det en indsats, han på ingen måde har ærgret sig over at yde gennem de seneste seks år, hvor han taget folkeskoleelever fra lokalområdet i Middelfart ind i virksomheden Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner.
Her har elever, der ikke trives på skolebænken, fået muligheden for at prøve kræfter med en tilværelse, hvor man bruger sine hænder.
- Nogle er dygtige, mens andre har brug for mere hjælp, og så er det mit ansvar at finde frem til den støtte, de har brug for. Så jeg lærer enormt meget af det. Der er ikke to, der er ens og skal håndteres på samme måde.
Det giver store succesoplevelser, når der er nogle, der regner med en, fordi de skal bruge ens arbejde, og man så er i stand til at levere det Thomas Rasmussen, kloakmester Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner
Udviklende som leder og menneske
Thomas Rasmussen har fået en langt større forståelse for branchens fremtidige generationer. Han også blevet lidt mildere og overbærende som leder, synes han. Det er dog særligt i udviklingen, han oplever hos de unge, at indsatsen betaler sig tilbage i tifold.
- Det rykker virkeligt, når de kommer ud et sted, hvor de bliver taget alvorligt og seriøst. De oplever, at der bliver stillet nogle konkrete, men også håndterbare krav. Det giver store succesoplevelser, når der er nogle, der regner med en, fordi de skal bruge ens arbejde, og man så er i stand til at levere det, forklarer han.
Det er relativt smalt, det vi kan tilbyde. Jeg kunne godt tænke mig et netværk af tømrere, snedkere, elektrikere osv., hvor vi kunne tilbyde nogle flere muligheder. Også i en større dele af landet Thomas Rasmussen, kloakmester Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner
Lige for tiden har de to skoleelever tilknyttet – en på 14 og en på 15 – der to gange ugentligt kommer forbi efter skole. De er med til at grave brønde op eller på anden vis ”hjælpe gutterne,” som Thomas Rasmussen formulerer det. De sættes ikke bare til at feje, men stilles opgaver med værdi og læring
Vil have resten af branchen med
.
For nyligt skrev Thomas Rasmussen et opslag på LinkedIn, hvor han henvendte sig virksomhedsledere på tværs af bygge- og anlægsbranchen.
Han efterspurgte andre virksomheder, der kunne have plads til unge mennesker, der gennem en form for ungdomsjob kan se, om en faglært tilværelse er noget for dem.
- Det er relativt smalt, det vi kan tilbyde. Jeg kunne godt tænke mig et netværk af tømrere, snedkere, elektrikere osv., så vi kunne tilbyde nogle flere muligheder. Også i en større dele af landet, siger han og uddyber, hvordan det også kommer branchen til gode:
- Vi råber efter lærlinge, men så er vi nok nødt til at gøre noget andet. Jeg synes, der er mange flere, der bør prøve kræfter med at tage de unge ind direkte fra skolen af.
En mulighed for at forme perfekte lærlinge
I Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner opstod ordningen lidt ved et tilfælde. Thomas Rasmussen første prøveperiode med kommunens unge var gennem konceptet Talentspejderne, hvor virksomhedsledere indgår i halvårs forløb med ugentlige samtaler med de unge om alt fra interesser til fremtidsdrømme.
hvis de kan og har lyst, tager vi dem gerne ind som lærling. Så man nogle, der har været i virksomheden og kender vores værdigrundlag og arbejdsgang. Thomas Rasmussen, Kloakmester Ronæs Entreprenør og anlægsgartner
Da han ville stoppe, spurgte kommunen, om han så ikke i stedet havde lyst til få folkeskoleelever på dagsbesøg. Han endte med at sige ja, da ”vi ikke får nogle lærlinge i fremtiden, hvis vi ikke gør noget”.
I de efterfølgende år har Thomas Rasmussens motivation ændret sig til i højere grad at blive stimuleret af de unge menneskers udvikling. Det sker dog alligevel, at de unge mennesker går fra at være ungarbejdere til at tilbringe deres lærlingetid i virksomheden.
Den næste i den række starter på sit grundforløb som anlægsstuktør til foråret.
- Vi har haft flere, der gerne ville noget andet, og så forsøger vi at hjælpe dem videre i den retning. Men hvis de kan og har lyst, tager vi dem gerne ind som lærling. Så får vi en ressource, der har været i virksomheden og kender vores værdigrundlag og arbejdsgange, fortæller han.