Skanderborg VVS'er vender minus til plus
VVS-firma P. Hermansen A/S præsterede et beskedent overskud på 89.099 kr. i regnskabsåret 2011/2012, som der netop er fremlagt årsrapport for.
VVS-firma P. Hermansens årsrapport for 2011/2012 viser også, at vvs-firmaet i perioden forbedrede sin bruttofortjeneste med én million. Således var det i 2011/2012 på 8,9 mio. kr. mod 7,9 mio. kr. året før.
Resultatet af den ordinære drift blev 257.877 kr. hvor det i 2010/2011 var negativt med -276.886 kr.
Egenkapital var 3,4 mio. kr. pr. 30. juni 2012
VVS-firma P. Hermansen har 24 fuldt udstyrede servicevogne, der kører i hele Østjylland, skriver vvs-firmaet på sin hjemmeside.