23948sdkhjf

Hospice Sydfyn præmieret

Spændingen blev tirsdag udløst, da Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2012 blev uddelt. Blandt vinderne var
Hospice Sydfyn som er tegnet af PLH Arkitekter, Sydbank i Brogade og Troense Strandvej 72 har modtaget Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2012.

Alle projekterne markerede sig ved at være fine eksempler på bygninger, som på hver deres måde danner ramme om vores hverdag. Priserne blev overrakt ved en festlig begivenhed, hvor projekterne også fik nogle flotte ord med på vejen.

- Hospice Sydfyn er et eksempel til efterfølgelse på, hvordan man med den bedste formgivning og funktion kan få en bygning til at skille sig ud fra gængs institutionsbyggeri, samtidig med at den falder smukt og naturligt ind i den omkringliggende natur, forklarede Flemming Madsen, der er formand for præmieringsudvalget.

Sydbanks facade i Brogade passer godt ind til byens øvrige bygninger med sine proportioner, farver og materialer - og det uden at bygningen mister sin egen tyngde og selvstændighed. Det samme gælder for Troense Strandvej 72, som også er et godt eksempel på, hvordan der kan renoveres i historiske byer.

Der var i alt otte nominerede projekter til Arkitekturpris 2012. Projekterne var lagt ud til afstemning på kommunens hjemmeside, hvor hele 700 benyttede sig at muligheden for at give deres stemme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079