23948sdkhjf

Store planer: Udvikler køber 34.000 kvm nabogrund i Aarhus

Samspil med kommende 90.000 kvm nybyggeri var ifølge sælger afgørende for handlen

Aarhusianske 1927 Estate øger igen sit engagement i hjembyen med købet af en erhvervsejendom og bolig- og erhvervsgrund i Aarhus-bydelen Viby. Sælgeren en ejendomsinvesteringsselskabet Dades.

Erhvervsejendommen på 14.000 kvm ligger på en 34.000 kvm grund og huser erhvervslejemål som Stark, Newsec og Huset Venture. I området er desuden kommuneplanlagt til blandet bolig og erhverv med en samlet bebyggelse på 28.000 kvm.

I sig selv en pæn handel, men det, der for alvor gør købet interessant, er det 90.000 kvm store bykvarter-projekt, Store Ravnsbjerg, som ejendomsselskabet præsenterede i oktober efter at have vundet udbuddet af nabogrunden på Skanderborgvej 275.

Kvarteret, der er beskrevet som et af de sidste store, bynære udviklingsområder i Danmarks næststørste by, skal ifølge planen bestå af karré-byggeri og højhuse med lejligheder, seniorboliger, rækkehuse og micro living-boliger. Tanken er også et bilfrit område uden gennemkørsel samt bibeholdelse og aktivering af den nuværende natur på grunden.

Store Ravnsbjerg

• Store Ravnsbjerg ligger i Viby og grænser op til Skanderborgvej og Ringvej Syd.

• Området er en del af et stort byfornyelsesprojekt langs Skanderborgvej: Helhedsplanen Bedre By i Viby fra 2021. Helhedsplanen omhandler blandt andet byfortætning langs Skanderborgvej og etablering af bedre krydsningsmuligheder af det overordnede vejnet, så Viby generelt bindes bedre sammen.

•Det er ambitionen at Store Ravnsbjerg skal bidrage positivt til Aarhus Kommunes Klimastrategi 2020 – 2030.

Ikke udbudt

Det er synergien mellem de to matrikler og den nuværende portefølje af erhvervslejere, som ifølge 1927 Estate har fået selskabet til at kigge på grunden i det sydlige Aarhus.

Samme begrundelse lyder fra sælgeren:

– Vi har været rigtig tilfredse med ejerskabet af Skanderborgvej 277 gennem alle årene, og derfor har ejendommen heller ikke været udbudt i markedet, men 1927 Estate var den oplagte køber for at kunne realisere den optimale udvikling af området, siger investeringsdirektør i Dades, Niels-Peter Edvardsen:

– Salget ændrer ikke på, at Dades fortsat forfølger en målrettet vækststrategi inden for alle vores investeringssegmenter, salget er derimod i tråd med Dades´ strategi om fortsat tilpasning af porteføljen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109