23948sdkhjf

JVK åbner satellitskole

Jydsk Vindueskompagni vil i samarbejde med Skive Tekniske Skole igangsætte et forløb på fabrikken i Føvling med mulighed for at tage grundforløbet og H1 til maskinsnedkeruddannelsen.
Jydsk Vindueskompagni har indledt dialog med Skive Tekniske Skole omkring et nyt uddannelsesforløb. Ole Stubbe, der er salgsdirektør i JVK Vinduer, fortæller, at tiltaget dels er led i en større omstrukturering af fabrikken i Føvling og dels skal ses som et ønske om at bidrage aktivt til unge menneskers uddannelse.

- Der er ingen Teknisk Skole i Vejen Kommune, og vi har mange unge, der gerne vil gå den vej. Vi er forpligtet til, som en stor virksomhed i kommunen, at gå foran med et godt eksempel. Dette er ikke noget, kommuner eller staten skal klare alene. Vi må løfte i flok, siger Ole Stubbe.

Salgsdirektøren oplyser, at JVK afholder et informationsmøde på fabrikken i Føvling den 8. oktober klokken 10.00, hvor også Skive Tekniske Skole vil være til stede.

- Dér kan vi også fortælle, hvordan vi vil lokke de unge mennesker til at deltage i projektet. Uden studerende bliver det jo ikke aktuelt, bemærker han.

Planerne omfatter blandt andet et verdensrekordforsøg, hvor JVK Vinduer i samarbejde med Vejen Kommune og områdets unge vil forsøge at fremstille verdens største vindue.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099