23948sdkhjf

Kæmpeordre til vestsjællandsk firma

Vedligeholdelsen ved 82 DSB-stationer er gået til anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst A/S fra Helleholm. Opgaven ventes at give arbejde til 10-20 nye medarbejdere.
En målrettet salgsindsats bærer frugt hos Grøn Vækst fra Helleholm mellem Sorø og Dianalund.

Firmaet, som blev etableret i foråret 2011, har vundet en opgave med grøn pleje og vintervedligehold ved 82 DSB stationer på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Det skriver SN.dk.

Mange nyansættelser
- I første omgang betyder det, at vi kan fastholde beskæftigelsen for vores nuværende 70 medarbejdere hen over vinteren, hvor vi normalt skærer ned. Fra foråret vil der så være behov for nyansættelser i størrelsesordenen 10 til 20 medarbejdere, siger adm. dir. Jakob Kristensen til SN.dk.

Opgavens værdi ligger på et tocifret millionbeløb i op til fire år.

Grøn Vækst overtager vedligeholdelsen af arealerne fra 1. oktober i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074