Nyskabende sundhedshus skal skabe sammenhæng
Bydelen Aalborg Øst har fået et sundhedshus. Her er læger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, hjemmepleje, apotek og nærpoliti flyttet ind i Sundheds- og Kvartershuset.
Huset rummer ud over de sundhedsprofessionelle fitness-center, café, undervisningslokaler og projektkontor for boligsocialt arbejde. Samtidig holder Region Nordjyllands kontorer Sundhed & Sammenhæng og Nord-KAP til her.
Læs også: A. Enggaard skal bygge sundhedshus på 7.500 m².
Vigtigt for et bredere bydelsløft
Det er Himmerland Boligforening i samarbejde med Aalborg kommune, Region Nordjylland, Realdania og andre private interessenter, der står bag huset.
- Sundheds- og Kvartershuset er første skridt i det bydelsløft, som Himmerland Boligforening, Region Nordjylland og Aalborg Kommune har sat i gang for at bedre bydelens fremtid. Boligerne i Kildeparken og Sundparken renoveres, og supersygehuset vil medføre andre spændende forandringer, der på sigt giver mange flere borgere anledning til at besøge bydelen. Huset er det første fyrtårn i denne proces og Aalborg Øst bliver kendt for noget andet og mere end bare boliger. Det er godt, siger Peter Anker, formand for Himmerland Boligforening.
Fakta: Sundheds- og Kvartershuset er bygget af Boligforeningen Himmerland, der står for udlejning og drift af huset. Realdania har bidraget med 6,9 mio. kr.
Fredag den 28. september indvies Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst med besøg af sundhedsminister Astrid Krag. Indvielse og åbent hus for borgerne.
Fredag den 28. september indvies Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst med besøg af sundhedsminister Astrid Krag. Indvielse og åbent hus for borgerne.