23948sdkhjf

Penge til sundhedscenter i Struer

Med Struer Kommunes budgetforlig for 2013 afsættes midler til væsentlige anlægsinvesteringer og andre initiativer, der skal være med til at udvikle kommunen.
Fire ud af fem partier i Struer Byråd indgik i mandag den 24. september forlig om budgettet for 2013 og overslagsårene efter længere tids drøftelser og forhandlinger.

- Det er glædeligt at det er lykkes forligsparterne at finde beløb til vigtige investeringer og tiltag der skaber fremdrift i vores kommune. Det er svært alene at spare sig til udvikling. Vi er nået frem til et ansvarligt budget, og kassebeholdningen er også yderst fornuftig for 2013, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj.

Elementer i budgetaftalen
Blandt elementerne i aftalen om budgettet for 2013 og overslagsårene 2014, 2015 og 2016 er penge til byggeprojekter for vuggestuer og børnehaver. Der er afsat 5,3 mio. kr. til vuggestuepladser i Baunegården samt 9,3 mio. kr. til nybyggeri af 18 vuggestuepladser og 55 børnehavepladser i Humlegården.

Ligeledes er afsat 5,4 mio. kr. til at skabe sammenhængen mellem byen og havnen ved at ændre på belysning af brobuer, parkeringsforhold og overgangsforhold på Fjordvejen.

Med en anlægssum på 8,4 mio. kr. vil byrådet igangsætte byggeri af et sundhedscenter i tilknytning til Fritidscenter Struer.

Renovering af omklædningsrum i Langhøj er der afsat 710.000 kr. til.

Endeligt er det også blevet til 1 mio. kr. til renovering af køkken på Midtpunktet Thyholm.

De fire partier bag forliget er Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078