Tag hånd om støvet, mester!

Driver man en håndværksvirksomhed er støv en arbejdsrelateret gene, man som virksomhedsleder skal forholde sig til. I bygge- og anlæg afleder så godt som alle arbejdsgange og -opgaver støvgener i større eller mindre omfang.
- Det kræver jo ikke mere, end man skærer i et stykke træ, benytter kvarts eller lignende. Støvgener kan jo selvfølgelig også dreje sig om virkeligt sundhedsskadelige materialer som asbest eller lignende. Lige meget materialerne skal støvgener ikke stå specielt slemt til før det både er skadeligt for individet i længden, og derfor heller ikke før at det kan kaste et strakspåbud af sig fra arbejdstilsynet, forklarer Lars Olsen, sekretariatsleder for Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der står for konsulenttjenesten under BFA Bygge og Anlæg.

Lars Olsen fortæller, at det problem han og kollegaerne oftest støder på hos bygge- og anlægsvirksomhederne er utilstrækkeligt udstyr. Enten at støvsugerne, der minimum skal være af klasse-h, ikke har den nødvendige klassificering, eller at man simpelthen ikke har det specifikke sugeudstyr, der passer til ens maskiner eller arbejdsopgaver.
Det er vigtigt, at man ikke hovedløst indkøber udstyr, men køber det, der er beregnet til de opgaver, virksomheden laver. Lars Olsen, konsulenttjenesten under BFA Bygge og Anlæg
Derfor er hans første anbefaling til mester og svende at gennemgå arbejdsgangene og udstyr.
- Lav en vurdering af det arbejde, dine ansatte laver. Håndværk er næsten altid et støvende arbejde i en eller anden form, men hvordan opstår det mere konkret i jeres arbejdsgange og i arbejdet med hvilke maskiner. Har I den støvsuger, der skal kobles til, siger han og uddyber:
- Det handler om at komme frem til, hvorvidt de ansatte har det korrekte og mest effektive udstyr til rådighed. Det er vigtigt, at man ikke hovedløst indkøber udstyr, men køber det, der er beregnet til de opgaver, virksomheden laver.
Arbejdsulykker i byggeriet
Bygge og anlæg er en af de farligste og mest belastede brancher i Danmark. Her er risikoen for alvorlige ulykker og fysisk overbelastning fx ved tunge løft mere end dobbelt så høj som i andre brancher. De hyppigste ulykker relaterer sig til:
- Fald fra højden
- Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger
- Ulykker med skærende værktøj
- Snubleulykker
- Kemi, støv og asbest
- Ulykker med byggelementer
- Ulykker med kørende maskiner
- Støj
- Psykisk arbejdsmiljø
Læs Arbejdstilsynets gode råd til at passe på dig selv og dine medarbejdere her.
Kilde: Arbejdstilsynet
Læs mereScreen din virksomhed – eller få hjælp til det
Dernæst handler det om at kigge på sine medarbejderes vaner. Det er en specifik udfordring for håndværksbranchen, at arbejdet sjældent foregår på værksteder, hvor man har mere stationære arbejdsstationer.
Håndværkeren har oftest midlertidige arbejdspladser, hvilket betyder at det korrekte udstyr skal opstilles og tilsluttes igen og igen. Derfor er det centralt, at hensynet til det gode arbejdsmiljø er en integreret del af måden at arbejde på.
vi tager et nøje kig på bestemte arbejdsfunktioner, eksempelvis på byggepladsen, og giver tilbagemeldinger ift., hvordan virksomheden kommer op på – eller over – lovgivningsniveau. Lars Olsen, konsulenttjenesten under BFA Bygge og Anlæg
Det er Lars Olsens oplevelse, at ingen tager mangelfuldt hånd om støvgener af ond vilje, men at det kan bunde i manglende viden eller overblik. Derfor kan det også være oplagt at søge hjælpe udefra. Hos den vejledende konsulenttjeneste under BFA Bygge og Anlæg tilbydes gratis vejledning
- Vi kan udføre den omtalte screening af arbejdsgange, hvor vi tager et nøje kig på bestemte arbejdsfunktioner, eksempelvis på byggepladsen, og giver tilbagemeldinger ift., hvordan virksomheden kommer op på – eller over – lovgivningsniveau. Vi kan også tilbyde længere forløb, hvor kigger mere samlet på virksomheden, på brugen af udstyr og forsøger at arbejde med kulturen omkring arbejdsmiljø.
Her kan du derudover finde BFA Bygge og Anlægs vejledning til, hvordan støvdannelse og støvpåvirkninger på byggepladsen kan forebygges.