23948sdkhjf

DSB samler 1.200 i nyt domicil

Fra 1. marts næste år bliver Høje Taastrup ny base for medarbejderne på DSB’s hovedkontor.
Efter flere års tilløb besluttede DSB sig i oktober 2011 sig for at sætte sit hovedkvarter til salg. Ejendommen på Sølvgade 40 i København har dannet ramme om DSB’s aktiviteter gennem 83 år, men i 2013 er det slut.

I perioden marts til juni 2013 samler selskabet således 1.200 administrative medarbejdere i et nyt hovedkvarter i Høje Taastrup. Her har DSB lejet en ejendom i Telegade, som oprindeligt har huset Telestyrelsen og senere henholdsvis Telecom og TDC.

Med flytningen samler DSB hele sin administration under samme tag, idet medarbejdere fra såvel Sølvgade som Kalvebod Brygge flytter til det nye hovedkvarter i Høje Taastrup.

Mere end 4000 nye arbejdspladser
I Høje Taastrup glæder borgmester Michael Ziegler sig over udsigten til at byde DSB velkommen i kommunen, hvor man i disse år satser stort på byudvikling.

- Høje Taastrup By skal bindes sammen med City 2 af et nyt storbycentrum, som vi kalder Høje Taastrup C. DSB's flytning viser, at området er særdeles attraktivt for erhvervslivet, og at vi har god grund til optimisme, når der skal findes kunder og investorer til erhvervslejemål i den nye bydel, siger Michael Ziegler.

Han fremhæver, at Høje Taastrup er blevet lidt af en magnet for virksomheder. Tæt på det kommende DSB-hovedkvarter er Danske Handicaporganisationer således ved at bygge nyt hovedsæde, og lidt længere mod syd har den internationale producent af støbemaskiner, Disa A/S, for nyligt bygget nyt firmadomicil. Også Copenhagen Markets – det tidligere Grønttorvet – samt Bankernes Kontantservice etablerer sig i Høje-Taastrup Kommune, hvor også det nye bycenter Taastrup Torv er under opførelse.

Høje-Taastrup Kommune har således budt, eller er ved at byde, velkommen til en længere række virksomheder og i alt mere end 4.000 nye arbejdspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078