Håndslag på bedre kvalitet giver nu resultater
Det er dyrt ikke at lave tingene rigtigt første gang. Det ved man godt i byggevirksomhederne, hvor man er i fuld gang med at skabe en kultur, der skal imødegå fejl og mangler.
Den negative branding fra dengang hænger dog stadig ved, og det er fortsat en god historie at afsløre byggesjusk og klamphuggeri. Ikke desto mindre er der i de sidste 20 år sket en usædvanligt positiv udvikling i det almene nybyggeri og i byfornyelser. En meget stor del af de fejl, der tidligere tyngede byggeskadefondenes årsberetninger, er – om ikke elimineret, så – reduceret i et imponerende omfang.
- Vi bygger bedre og meget bedre end det ry, som klæber sig til byggeriet. Det er i dag blevet naturligt at arbejde systematisk med kvalitetssikring. I samarbejde med byggeskadefondene og myndighederne har branchen med succes taget fat om problemet, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Det er især systematisk erfaringsopsamling og formidling heraf fra byggeskadefondene for henholdsvis det almene nybyggeri og byfornyelse, der har bidraget til et løft i kvaliteten. Hertil kommer de mange certificeringer og kvalitetssikringsordninger, som byggeriets virksomheder er blevet meget opmærksomme på og flittigt gør brug af.
- I snart sagt hver en niche af byggeriet vedkender man sig således behovet for at brande sig positivt og for at differentiere sig i markedet på kvalitet. Vi kan i flæng nævne autorisationsordninger, undertagsklassifikationen, vådrumskontrol, indeklimamærkningen og mange flere. Hertil kommer alle materiale- og byggevarekontrolordninger og miljømærker som svanen og blomsten, siger Michael H. Nielsen.
Bedre styr på de væsentlige svigt
Det er så absolut det almene byggeri, der tegner sig for den mest markante dokumentation for den positive udvikling. I starten af 1990’erne blev der fundet væsentlige fejl i mere end 25 procent af de almene byggerier. I dag er det tal nede på et par procent.
Og for byggevirksomhederne og de projekterende er det væsentligt, at der også peges på de områder, hvor der skal ske forbedringer - fx vådrums- og tagarbejder med nye tekniske anvisninger og godkendelses- og kontrolordninger. Hertil kommer, at de systematiske eftersyn har en præventiv funktion, så byggevirksomhederne og - ikke mindst - de projekterende bliver mere påpasselige.
- Den positive udvikling vil dog næppe på hverken kort eller lang sigt gøre byggeskadefondene overflødige, siger sekretariatschef i Byggeskadefonden Ole Bønnelycke og fortsætter:
- Der sker hele tiden en udvikling i byggeriet. Hver dag kommer der nye materialer på markedet, ligesom der kommer nye konstruktionsprincipper. Det stiller krav både til de projekterendes granskning og til de udføudførendes projektgennemgang af projekternes bygbarhed. Men det medfører også behov for, at byggeskadefondene fortsat systematisk følger udviklingen, opsamler erfaringer og formidler disse til byggeriets parter.
Michael H. Nielsen peger på en anden udfordring, nemlig at byggeriet stadig har ekstrem stor fokus på prisen. Det forhold relaterer sig også til kvalitet.
- Og så kommer vi til at forholde os til det åbne marked, hvor forskellige landes byggeskikke kommer til at brydes i Danmark. Og for de udførende virksomheder forudser jeg fortsat et stort behov for fokus på kvalitet og granskning af det udbudsmateriale, som kommer fra arkitekter og ingeniører, som også Ole Bønnelycke taler om.
- I forhold til udbudsmaterialernes kvalitet er problemet desværre ikke blevet mindre. Derfor tror jeg, at der i fremtiden vil komme mere fokus på de kompetencer, som de udførende er i stand til at byde ind med tidligt i byggeprocessen - allerede inden det første spadestik tages. Pointen er, at kvalitet er den nye væsentlige konkurrenceparameter, slutter Michael H. Nielsen.
Artiklen er skrevet af Mogens Hjelm (moh@danskbyggeri.dk) og er oprindeligt bragt i nyhedsbrevet Barometer fra Dansk Byggeri
