23948sdkhjf

Fuldt hus til rejsegilde på Nørre Gymnasium

Sammen med Jönsson sendte mere end 1.000 elever og lærere kransen til tops over gymnasiets nye multihal – kun fire måneder efter kontrakten blev underskrevet.
Det var en begejstret rektor Jens Boe Nielsen, der forleden i strålende efterårssol havde sat kransen på stage over en ny multihal på Nørre Gymnasium – et nyt samlingspunkt med i alt 1.200 m², der som led i en helhedsplan for gymnasiets udbygning opføres i hovedentreprise af Jönsson A/S i samarbejde med Thorkild Laursen Ingeniører A/S efter et koncept udviklet af Sweco Architects for Universitets- og Byggestyrelsen.

- Konceptet udgør et samlet byggesystem, der tager afsæt i en modulær og transparent grundform og enkle konstruktioner med 1.300 m² hvidlakerede limtræsflader, og den færdige multihal kommer til at fremstå som en svævende, skulpturel installation med tolv ton tunge og synlige limtræsspær samlet i v-fom bag facader i glas-alu, fortsætter byggeleder Steffen Povlsen fra Jönsson a/s.

Med et frit spænd på 30 meter får den nye hal plads til håndbold- og volleyballbane, fem badmintonbaner samt en stor og tre små baner til basketball, selvfølgelig indrettes og udstyres som en topmoderne sportshal med fjedrende, opvarmede gulve, naturlig ventilation og passiv køling.

- Men, understreger Steffen Povlsen, selv om idræt og sport er i fokus begrænses anvendelsesmulighederne stort set kun af fantasien. Hallen indbyder med sin åbne skulpturelle form til socialt samvær, og de store glaspartier kan helt blændes af med elektriske solgardiner i forbindelse med større fælles arrangementer.

Stram tidsplan
Steffen Povlsen slår i øvrigt fast, at opgaven, som Jönsson vandt i indbudt konkurrence, er kendetegnet ved en meget stram tidsplan med en samlet byggetid på tolv måneder inklusiv anlæg af grønne fællesområder, der binder gymnasiet sammen med de omkringliggende rekreative områder og Vestvolden.

- Hele forløbet er særdeles komprimeret med lodret opstart tre uger efter underskrivelse af kontrakten i maj, udgravning og bortkørsel af jord i juni, støbning af fundamenter i juli, kranmontage af limtræskonstruktioner i august-september og lukning af bygningen, inden vinteren sætter ind om et par måneder, konstaterer Steffen Povlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109