23948sdkhjf

Kolding-entreprenør renoverer genbrugsplads

En del af Tønder Fosynings 5,3 mio. kr. dyre renovering af Løgumkloster Genbrugsplads er gået til entreprenørvirksomheden Kjæhr & Trillingsgaard.
Den utidsvarende genbrugsplads i Løgumkloster renoveres netop nu for 5,3 mio. kr.

Bygherre på projektet er Tønder Forsyning, der ser frem til at åbne en ny genbrugsplads, som vil være fuldt befæstet, og med en rampe for containere, der vil gøre det lettere at tømme traileren med de tunge affaldstyper.

Projektet indebærer, at den nuværende hal skal ombygges til modtagelse af farligt affald samt nye faciliteter til mandskab og kontor.

Entreprenørvirksomheden Kjæhr & Trillingsgaard A/S har på projektet fagentreprisen på ca 1.200 m² insitustøbte containerbåse og støttemure til haveaffald. Arbejdet står på i perioden september-oktober 2012. Entreprisesummen er på 0,6 mio. kr., skriver entreprenørvirksomheden på sin hjemmeside.

Rådgivende ingeniør på projektet er Cowi, og Bernard Design er arkitekt.

Hele renoveringsprojektet blev påbegyndt efter sommerferien og forventes færdig sidst på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078