23948sdkhjf

Intelligent varsling sikrer operationsstue

Frederiksberg Hospital sætter nye standarder for patientsikkerhed med en komplet Prisma Medical-løsning fra Schneider Electric.
Det utænkelige kan ske. Strømsvigt, fejlstrømme mm. kan få fatale følger under en operation. Men på operationsstue 10 på Frederiksberg Hospital bekymrer man sig ikke længere om det. Det sørger Danmarks første, komplette Prisma Medical-løsning for.

Stue 10 er bygget som et led i en udvidelse af Frederiksberg Hospitals operationskapacitet, og der er flere, som har gransket markedet og Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger for at finde frem til den helt rigtige løsning.

Ingeniør Niels Mønsted Knudsen og maskinmester Preben Hansen, som begge er fra Teknisk Tjeneste, lagde sammen med installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen panden i folder for at finde den bedste løsning. Valget faldt på en intelligent løsning fra Schneider Electric, som ikke bare lever op til Sikkerhedsstyrelsens anbefaling, men faktisk er foran på flere punkter.

- Vi har også besluttet, at det er den løsning, vi vil anvende ved fremtidige udvidelser, forklarer Preben Hansen fra Teknisk Tjeneste på Frederiksberg Hospital.

Isoleret fra andre installationer
Løsningen på Frederiksberg Hospital består af tre hoveddele: En Schneider Electric Prisma Medical-tavle med indbygget IT-transformer, UPS nødstrømsanlæg og integration med hospitalets eksisterende CTS-anlæg.

- Der er tale om et intelligent system, som overvåger el-forsyningen, temperaturen og hvorvidt det udstyr, der bliver tilsluttet, er fejlbehæftet. Via en brugerflade på stuen kan operationspersonalet med et enkelt blik på skærmen kontrollere, at strøm, temperatur, luftfugtighed og overtryk i lokalet er i orden. CTS-løsningen rummer også mulighed for at monitorere trykket på de medicinske gasser, forklarer Steen Falk, der er segmentchef for Health Care i Schneider Electric Danmark.

Den nye løsning sikrer, at forsyningen er isoleret i forhold til sygehusets øvrige installation, så der ikke kommer fremmed spænding ind i systemet på operationsstuen, hvilket i værste fald kan forstyrre apparaturet på operationsstuen. Det er ikke kun stue 10, der er blevet mere sikker. Nødstrømsanlægget er også med til at skabe bedre patientsikkerhed på hele hospitalet.

Frederiksberg Hospital har fire indbyrdes, uafhængige nødstrømsanlæg med dieselgeneratorer, hvor de to er dedikerede til operationsstuerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.316